Snigpremiere i Århus på ny digital signatur

Fra næste år kan man logge på sin netbank fra en hvilken som helst computer.

Artiklens øverste billede

Først næste år introduceres en ny, nemmere og mere sikker version af den digitale signatur. Men allerede torsdag får århusianerne mulighed for at afprøve det nye system ved en hurtig snigpremiere i forbindelse med cykelløbet Post Danmark Rundt.

Selskabet DanID A/S, der står bag udviklingen af den nye digitale signatur - NemID - opstiller en stand i målområdet, hvor man kan få demonstreret, hvordan NemID virker.

Med en digital signatur kan man logge sig ind på en lang række offentlige og private hjemmesider - eksempelvis sin netbank eller hos skattevæsenet.

Sikker og let

Sikkerheden er allerede høj, men den bliver endnu bedre, når den nye digitale signatur indføres, lover DanID A/S. Samtidig bliver det nemmere at bruge den, fordi signaturen i modsætning til i dag vil kunne bruges fra computere med internetadgang verden over.

For at bruge NemID skal man indtaste et brugernavn og en adgangskode, hvorefter man bliver bedt om at finde en kode på et særligt kodekort, som man får udleveret, når man tilmelder sig systemet. Kodekortet er på størrelse med et dankort og er påtrykt en lang række koder. Når alle engangskoderne er brugt, får man et nyt kort.

Den øgede sikkerhed består i, at man ikke blot skal bruge brugernavn og adgangskode for at komme ind i systemet, men også den ekstra kode fra kortet. Når kriminelle i dag skaffer sig adgang til en hjemmeside, sker det ofte ved at aflure brugernavn og adgangskode ved hjælp af lille stump software. Det er meget vanskeligere, når der også kræves yderligere en engangskode.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen