Slagsmål om penge til folkeskolen

Der er bred enighed om en ny fire-årig skolepolitik i Århus Kommune. Til gengæld er der dyb uenighed om de økonomiske muligheder for at gennemføre politikken efter budgetforliget.

De borgerlige partier bag årets budgetforlig i september stikker befolkningen blår i øjnene, når man forsøger at give indtryk af, at man har tilført penge til den århusianske folkeskole.

Det mener venstrefløjens partier, som onsdag aften på byrådsmødet endnu engang tordnede mod budgetforliget, da byrådet debatterede en ny fire-årig politik for Århus Kommunes 51 folkeskoler under titlen "Alle tiders folkeskole".

»Forligspartierne forsøger at male et skønmaleri, når man siger, at man giver flere penge til folkeskolen. Faktum er, at budgetforliget skærer 40 millioner kroner i folkeskolens budgetter, og det bliver altså sværere at udvikle folkeskolen med færre penge,« sagde Socialdemokratiets skolepolitiske ordfører Jacob B. Johansen, der blev bakket op i sin kritik af såvel SF som Enhedslisten.

Både den konservative Frederik Gammelgaard og Venstres Bo Abrahamsen afviste kritikken budgetforliget.

V og K: En styrkelse

»Forligspartierne tilfører faktisk penge til folkeskolen i forhold til det oplæg, skolerådmanden (Torben Brandi Nielsen (S), red.) oprindeligt fremlagde ved budgetforhandlingerne. Så vi har faktisk prioriteret folkeskolen højere, end rådmanden var villig til,« sagde Bo Abrahamsen.

Det afviste skolerådmanden og henviste til, at de 11 millioner kroner, som budgetforliget mindskede den oprindeligt 52 millioner kroner store besparelse med, er ædt op i 2008 som følge af, at budgetforliget stopper den automatiske prisfremskrivning af institutionernes vareindkøb.

»Og selv om vi kommer ned på 41 millioner kroner i besparelser, er der tale om, at skolerne i gennemsnit skal spare 800.000 kroner hver,« sagde Torben Brandi Nielsen.

Blandt forligspartierne erkendte den radikale Uffe Elbæk, at der sker besparelser på skoleområdet.

»Men venstrefløjen tegner et alt for sort billede af budgetforliget og råber »ulven kommer«. Vi er stadig en meget rig kommune med en folkeskole i verdensklasse, og nye undersøgelser viser faktisk, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem en god skole og det økonomiske niveau,« sagde Uffe Elbæk.

Enige om målsætning

Mens partierne således fortsat skændes om det halvanden måned gamle budgetforlig, var der ikke den store uenighed om indholdet i den nye skolepolitik, som rådmand Torben Brandi Nielsen fremlagde på byrådsmødet.

Politikken samler en del af de målsætninger, som folkeskolen i dag er underlagt, til 10 fokusområder, hvor det i høj grad er op til skolerne decentralt at udfylde områderne med delmål, der er tilpasset de lokale kendetegn i skoledistriktet.

Mens de konservative og Dansk Folkeparti advarede mod at ligestille de 10 fokusområder i den nye skolepolitik, advarede Venstre og Socialdemokratiet mod en prioritering.

DF og K: Faglighed først

»Fagligheden er altså en naturlig topprioritet i folkeskolen,« sagde den konservative Frederik Gammelgaard og fik opbakning fra Dansk Folkepartis Brian Korsgaard.

Men både Venstre og Socialdemokratiet afviste en prioritering.

»Det er vigtigt, at skolerne selv får lov til at prioritere, hvad der vigtigst for den enkelte skole,« sagde Bo Abrahamsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen