Mange tak, Metin Aydin

NU ER det jo ikke hverdagskost sådan ligefrem at blive inviteret med i debatten herhjemme. Men jeg vil da gerne takke Metin Aydin mange gange for, at han så åbenhjertigt og personligt, stiller JP-Århus's debatsider til rådighed for os andre d. 16/10.

Nu er jeg ikke helt klar over, hvordan proceduren er på avisen, når man finder billeder til debatindlæggene.

Men jeg må sige, at det valgte billede, hvor nærmest et utal af voksne mænd tilsyneladende samtidigt leder efter noget, de har tabt på gulvet, har overbevist mig om, at man sagtens vil kunne nøjes med en lavtloftet lagerbygning - også fremover - når man vil samles.

Men at bygge et højtravende monument på et sted, der dagligt passeres af tusinder, klods op ad Åby Ringvej, er en helt uhørt nedladende forhånelse af kvinder.

En triumferende udstilling af den systematiske kvindeundertrykkelse man i århundrede har praktiseret og med en stædig insisteren fra din moské-forening fastholder skal fortsætte i det uendelige!

Det synes jeg må være en voldsom udfordring for danske kvinder. De har gennem snart et par hundrede år vist os andre, at de er i stand til at slå sig fri af påtvunget mandsdominans, og de vil derfor næppe synes om en storskrydende skamstøtte over endnu en systematisk, gennemorganiseret kvindeundertrykkelse som den, en moské ville symbolisere. Et monument, hvor kvinder er forment adgang og indflydelse. Næppe, Hr. Aydin.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen