Fodbold: FC Aarhus hænger fast i bunden

Situationen er efterhånden meget kritisk for FC Aarhus i bunden af 1. division. I sæsonens sidste hjemmekamp tabte FC Aarhus med 1-2 til midterholdet Nykøbing Falster Alliancen. Hjemmeholdet dominerede ellers store dele af kampen og havde et hav af hele og halve chancer, men alligevel blev det til endnu et nederlag.

»Kampen var desværre et godt billede på vores situation. Vi er ikke stabile nok i forsvaret og ikke effektive nok oppe foran. Det var et af de hold, vi gerne skulle hægte os på for at komme væk fra bunden, men så taber vi til dem på hjemmebane. Det er meget skuffende,« sagde sportschef Jens Tang Olesen efter nederlaget.

FC Aarhus-spillerne fik ellers en god optakt til kampen. For første gang i lang tid kunne bundholdet gå på banen med bevidstheden om, at der nu er styr på tingene i kulissen. Op til kampen blev der i ugens løb forhandlet en aftale på plads, så klubejer Tom Matthiesen nu definitivt er ude af klubben efter overdragelsen af aktiemajoriteten til amatørafdelingen i Aarhus Fremad Fodbold.

God start

FC Aarhus-spillerne havde også godt styr på begivenhederne inde på banen i starten af kampen. Allerede inden for de to første minutter havde Allan Dyring to kvalificerede afslutninger mod Kim Kristensen i Nykøbing-målet. Hjemmeholdet dominerede og satte et godt solidt pres på gæsterne. Efter 13 minutter slap den tidligere anfører Lars Villadsen fri i venstre side, og han sendte en blød bold over mod fjerneste stolpe, hvor Jimmy Høyer satte sit blonde hoved på bolden, og headede den sikkert ned i jorden til en 1-0-føring. Efter scoringen fortsatte FC med at dominere. Firebackkæden havde godt styr på Falster-angriberne, lige indtil Anders Jensen overvurderede sin tekniske formåen og begyndte at drible som bagerste mand. Det blev straffet af gæsternes Martin Lohse, der sparkede en halvklaring fra Henrik Bundgaard i nettet.

»Jeg ombestemte mig og klokkede i det. Det mål tager jeg på min kappe,« sagde Anders Jensen efter kampen.

Efter foræringsmålet fortsatte FC Aarhus med at presse på og havde flere gode muligheder. Blandt andet et teknisk kunststykke af Martin Hansen, der vippede bolden over to Falster-forsvarer, men hans afslutning røg lige over mål.

Misbrugte chancer

Efter pausen fortsatte FC Aarhus med at dominere, og holdet producerede masser af chancer efter fornuftigt opspil, men de blev misbrugt af Jimmy Høyer, Allan Dyring og indskiftede Ulrik Balling, der ikke har vist sin skarphed endnu.

Nykøbing FA levede på kontra, og efter et kvarter blev det seriøst farligt, men overliggeren stod i vejen for forsøget fra den lille tekniker Kenneth Jørgensen. Som anden halvleg skred fremad begyndte vintertusmørket at sænke sig over Riisvangen, men de skriggule FC Aarhus-spillere blev ved med at lyse op foran gæsternes mål. De kunne bare ikke prikke bolden ind, og så gik det som det ofte gør. Gæsternes Kenneth Jørgensen røg ind i en sandwich mellem de store Anders Jensen og Flemming Jensen og dommer Jesper Overgaard pegede på straffepletten.

»Jeg spillede bolden rent. Det var en indersideaflevering til Henrik Bundgaard, så jeg forstod ikke, at der blev fløjtet,« sagde uheldige Anders Jensen.

Gæsternes Anders Due Hansen sendte bolden sikkert ind med venstrebenet bag Henrik Bundgaard til 1-2.

Mod slutningen af kampen satsede FC ved at spille med tre mand nede bagved og sende Anders Jensen helt i front, men det lykkedes ikke at få point med fra efterårets sidste hjemmekamp. Den nuvundne selvstændighed, uden for banen, blev ikke fulgt op inden for stregerne.

»Situationen begynder at være meget kritisk, fordi der nu er et stykke vej væk fra bunden. Når vi kan tabe i dag, efter at vi har skabt så mange store chancer, så kan vi tabe til alle hold,« sagde en skuffet anfører Henrik Bundgaard.

sport@jp.dk

Startopstilling FC Aarhus(4-4-2):

Henrik Bundgaard - Thomas Pedersen(Christian Foder, 78.), Anders Jensen, Flemming Jensen, David Sall - Jimmy Høyer, Mads Hansen, Martin Halle, Lars Villadsen - Martin Hansen(Ulrik Balling, 45.), Allan Dyring(Martin Høgh, 62.)

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.