Minister: Adgangen til Bruun's Galleri er i orden

Trafikminister Flemming Hansen (K) og DSB afviser, at adgangsvejen gennem banegårdshallen på Århus H til storcenteret Bruun's Galleri giver gener for de rejsende på banegården.

Hverken DSB eller trafikminister Flemming Hansen (K) kan se nogen større problemer i, at banegårdshallen på Århus H er blevet åbnet som centeradgang til storcenteret Bruun's Galleri. Tværtimod mener begge, at adgangsvejene for de rejsende til banegården er blevet lettere, da man jo også kan bruge vejen gennem storcenteret til banegården.

Det forklarer trafikministeren i et svar til det århusianske folketingsmedlem Morten Homann (SF), der frygter, at de mange tusinde ekstra fodgængere gennem banegårdshallen vil være til gene for DSBs kunder.

Bruun's Galleri er etableret på det tidligere centralværksteds areal, der ligger umiddelbart op ad Århus H.

Gene for trafikken

Derfor har Morten Homann ønsket at få klarlagt, hvilket lovmæssigt grundlag, der fastsætter rammerne for adgangen til offentlige banegårdes område.

»Centret forventer op mod 20.000 daglige besøgende, af hvilke altså en stor del skal komme til centret gennem de banegårdsarealer, der i forvejen er overfyldte ikke mindst i myldretiden. Dette vil være til stor gene for brugerne af den kollektive trafik,« mener Morten Homann.

Flere adgangsveje

Men den bekymring deler trafikministeren og DSB ikke. De henviser til, at en blandt flere adgange til centeret netop er gennem Århus H, ligesom der findes flere adgangsveje til perronerne.

»DSB's vurdering er, at den trafik, som kan forventes til og fra Bruun's Galleri, godt kan rummes inden for pladsen på Århus H.

Servitut forpligter

DSB har desuden sikret, at adgangen til banegården forbedres ved, at Bruun's Galleri servitutmæssigt er forpligtet til at holde centerets primære adgangsveje åbne i de tidsrum, hvor der ekspederes tog på Århus H. Åbningen af centeret bidrager således også til at forbedre adgangen til banegården fra visse dele af Århus,« fremgår det af trafikminister Flemming Hansens svar.

Han understreger dog samtidig, at DSB har lovet Trafikministeriet, at man selvfølgelig løbende vil vurdere trafikken på banegården for at sikre adgangen til togene.

Godkendt i lokalplan

Adgangsvejen gennem banegårdshallen til storcentret er i øvrigt godkendt i den lokalplan, som blev udarbejdet af Århus Kommune, tilføjer ministeren.

jens.jorgensen@jp.dk
heidi.plougsgaard@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.