Gråzoneproblemer skal bruges konstruktivt

KOMMUNERNES Landsforening (KL) har netop udsendt en pjece, som præsenterer foreningens bud på, hvilke opgaver kommunerne skal løse i fremtiden.

KL siger blandt andet i pjecen, at kommunerne ikke har nogen tilskyndelse til at styrke den forebyggende indsats og udvikle plejetilbud, der kan reducere antallet af unødvendige indlæggelser på hospitalerne.

Og derfor argumenteres der for, at en højere grad af kommunal medfinansiering af sygehusudgifterne vil give kommunerne incitamenter til i højere grad at oprette alternative pleje- og sundhedstilbud lokalt, der kan aflaste sygehusene.

Medfinansiering

Det, synes jeg, er et meget interessant synspunkt!

Hvis vi nemlig overfører logikken til det sociale område, må det betyde, at kommunerne kun vil sætte forebyggende ind for de belastede og kriminelle unge, hvis kommunerne også får ansvaret for at medfinansiere de sikrede særlige institutioner.

Men mon det virkelig er det, de vil?

I samme pjece påstås det i øvrigt, at det er uklart, hvem der har ansvaret for de forskellige tilbud på det sociale område.

Altså: Her i landet har vi en sociallovgivning, som klart beskriver, hvilke opgaver henholdsvis kommunerne og amterne skal tage sig af.

Så jeg forstår ikke, hvordan man kan påstå en sådan uklarhed. Især ikke når man betænker, at indførelsen af grundtakstmodellen netop har præciseret arbejdsfordelingen mellem amt og kommune, så indflydelse på beslutning og ansvar for finansiering følges ad.

Eller sagt populært: Den, der bestiller musikken, skal også betale!

Jeg medgiver gerne, at der kan findes eksempler på forskellige - faglige - vurderinger af, hvilke tilbud der skal gives i konkrete tilfælde.

Men i stedet for at se negativt på sådanne gråzoner synes jeg, at vi skal bruges dem positivt.

Kritisk dialog

Gråzonen giver jo mulighed for at stille kritiske spørgsmål til hinanden, og de kan være en god anledning til at spørge hinanden, om vi nu gør det godt nok. Eller om tingene kan gøres på en anden og måske bedre måde.

Den dialog, der opstår, når man har en forskellig faglig vurdering af en konkret sag, kan være med til at sætte mere skub i samarbejdet og fremme en dynamisk udvikling af fagligheden.

I modsætning til den sædvanlige svada om vigtigheden af et enstrenget system er der for mig ingen tvivl om, at det kan være en glimrende kvalitetssikring og samtidig styrke retssikkerheden, hvis to myndigheder er inde omkring den samme sag om tilbud til de svagest stillede børn og unge i dette land.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen