Forkerte spareforslag

HVAD MENER de egentlig i byrådet i Århus?

De udstikker en række handlemål i arbejdet for at støtte børnene i opvæksten med fokus på de børn, som er udsatte og trænger til en ekstra indsats.

En række gode initiativer beskrevet som de "19 handlinger".

Nu foreslår byrådet at fastholde forældretaksten og nedsætte servicen. De forringer muligheden for at gennemføre intentionerne i de "19 handlinger" ved at barbere normeringen med gennemsnitlig tre pct. i fritidshjem, byggelegepladser og SF0.

Vi mener, at børnene har brug for det nuværende nærvær og tilstedeværelse - byrådet mener åbenbart, at mindre kan gøre det.

Et samfund kendes netop på, hvordan det behandler de svage medborgere. Vi finder ikke, at vi som et af de rigeste samfund i verden behøver at spare på det eneste råstof, vi har, børnene.

Tvungen ferie til alle børnefamilier er ligeledes i spil. Vi har vikardækning til ca. 1 uge pr. medarbejder. Vi har derfor altid administreret fornuftigt: Vi har holdt ferie i de perioder, hvor de fleste børn var væk.

Dette forslag vil genere alle:

De børn, som er nødsaget til at være på institutionen, fordi deres mor og far arbejder - eller børn af svage familier, som ikke magter at beskæftige deres børn i en ferieperiode.

I en stille ferieperiode har der netop været et overskud til at drage ekstra omsorg for alle.

Et ekstra pres

Endvidere er der særlige problemer for børn med et vidtgående handicap.

Disse børn har utroligt svært ved at flytte til et andet sted, selvom de får pædagoger med. De kræver struktur og overskuelighed.

Det vil derfor for en del af disse børn være utroligt belastende at flytte institution i ferien, og derfor lægge ekstra pres på disse familier i ferieperioden.

Spareforslagene trækker i den forkerte retning i forhold til, at Århus skal være tiltrækkende for børnefamilier.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen