Jubel over redningsplan for Øst for Paradis

Biografen Øst for Paradis ser frem til mere offentlig støtte, efter biografejerne endelig har leveret en brugbar plan om modernisering og nye tiltag.

Pessimisme sælger ingen billetter. Det lokker heller ikke skattekronerne ud af myndighederne.

Det må direktør Ole Bjørn Christensen, Øst for Paradis, sande, efter han efter lang tids rykken fra Det Danske Filminstituts side, har afleveret en positiv handlingsplan for den lukningstruede kunstbiograf - en såkaldt art cinema - i Århus.

»Med denne handlingsplan tager biografen endelig fremtiden i egen hånd. Det er en god plan. Med den i hånden er det absolut realistisk, at Århus også i fremtiden har en art cinema. Alt andet ville også være vanvittigt,« siger områdedirektør Anders Geertsen, Det Danske Filminstitut, efter at have gennemlæst planen.

Han afventer nu Folketingets godkendelse af et nyt filmforlig, da det nuværende forlig udløber ved årsskiftet. Hvis et politisk flertal fortsat vil bakke dansk film op med et trecifret millionbeløb, synes Øst for Paradis reddet.

»En ansøgning fra Øst for Paradis som art cinema i Danmarks næststørste by vil stå højt på vores prioriteringsliste, både hvad angår årlig art cinema-støtte og renoveringsstøtte. Men vi skal dog først ned og se nærmere på detaljerne,« siger Anders Geertsen.

Dermed blæser der for en gangs skyld positive filmvinde over den nedslidte og gældsplagede biograf i Paradisgade.

En gæld, som, ifølge handlingsplanen, nærmer sig 1,8 mio. kr., vil ifølge slagplanen være ændret til, at biografen er økonomisk bæredygtig i 2008 - under forudsætning af en årlig hjælp fra stat og kommune.

Nye omgivelser

Ifølge handlingsplanen skal Øst for Paradis gennemgå en markant modernisering, have tilført to nye biografsale, nye sæder, facader og et udvidet caféareal.

Samtidig forventer Øst for Paradis, at biografen løbende vil øge antallet af de lukrative kunstfilm, som de seneste år i stedet er blevet vist i bl.a. Nordisk Films Metropol-biograf på Trøjborg og i byens nyeste biografkompleks, Cinemaxx.

Øst for Paradis planlægger desuden et gradvist generationsskifte, øget service på internet og har ifølge egne oplysninger etableret »en slagkraftig støttegruppe af lokale, kendte og handlekraftige personer.«

Handlingsplanen vurderer, at renovering og ombygning vil koste ca. to mio. kr. Håbet er, at Det Danske Filminstitut og Århus Kommune hver vil betale knap 700.000 kr. af ombygningen - plus årlige tilskud på sammenlagt ca. 600.000 kr. - ligeligt delt.

De øvrige midler skal indsamles via støttegruppen.

»Vi må nok indrømme, at vi tidligere har satset på det forkerte,« erkender Ole Bjørn Christensen om sin og makkeren Uffe Sloth Andersens biograf. »Men vi blev lammede af at vente på, om kommunen ville bygge en ny art cinema på havnen i forbindelse med Filmby Århus.«

Er du lettet over, at filminstituttet melder så positivt ud overfor jeres handlingsplan?

»Vi er klar til at tage kampen op, og det er en lettelse. Og jeg tror, det gør indtryk. Selv om Århus Kommune skal spare, har vi kun hørt positive meldinger om initiativet, også fra den side.«

Kulturrådmand i Århus, Flemming Knudsen (S), er optaget af kommunale sparekatalogs-forhandlinger og har endnu ikke nærlæst rapporten.

anders.lange@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.