En Madonna indtager Royal

Kun få fik et lynglimt af verdensstjernen, da hun blev indlogeret på Hotel Royal.

Hvordan kan et blafrende gardin få 50 mennesker på et fortorv til at holde vejret en onsdag aften i Århus? Og hvad får de samme mennesker til at udbryde et gisp, hver gang en person går ud gennem en dør?

Svaret er enkelt: Madonna er i byen.

Lidt før kl. 18 rullede verdenstjernens kortege af mørke biler op foran Hotel Royal, hvor flere hundrede århusianere havde hørt rygtet og havde taget opstilling for at få et glimt af den berømte sangerinde. Og de ventende fik, hvad de kom efter. Et kort glimt at Madonna, da hun gik fra bilen og ind på hotellet, som stjernen og hendes crew stort set har lagt beslag på inden aftenens koncert i Horsens.

Efter den korte men hektiske seance foran hotellet, valgte de fleste tilskuere at forsvinde ud i byen igen, men nogle få trofaste holdt ved til langt ud på aftenen.

Én af dem var Kumar Satheeskumar, der resolut sendte konen ud for at klare hans eget rengøringsjob, da han erfarede at ikonet overnattede i Århus.

Vild med Madonna

»Jeg er helt vild med Madonna, og har mange af hendes plader. Jeg har set hende til en fantastisk koncert i Canada, men jeg har desværre ikke råd til at se koncerten i Horsens. Derfor håber jeg, at hun skal ud på en lille aftentur. Jeg håber virkelig hun kommer - ellers får jeg ballade med konen,« fortæller Kumar Satheenskumar, mens han udveksler rygter med de ventende.

»Hun skal blive i Århus til på lørdag.« »Et lokalt fitness-center har afvist at stille en stepmaskine til rådighed.« »Hun får leveret ren ilt til at sove i.« og »De har flyttet suiten kun for hende,« lyder et par af de aldeles ubekræftede teorier i den brogede forsamling, der flytter sig synkront med de forsamlede pressefotografer

Et enkel bevægelse i et vindue eller en mørk bil på vejen vækker hvert 5. minut forsamlingens sanser.

»Sig mig er Kim Larsen i byen,« udbryder en lettere beruset mand, der tilfældigt kommer gående forbi.

Klokken 21.30 var der intet tegn på, at popdronningen ville opleve Århus på egen hånd. I dag er der derimod garanti for, at hun står på scenen i Horsens. Og det er ikke et rygte.

Læs alt om Madonna-koncerten i magasinet Guide.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.