Forældre i oprør over børns farlige skolevej

Det er med livet som indsats, når børn krydser Havkærvej i Tilst for at komme til skole. Skolepatrulje er ikke nok, mener det lokale Fællesråd, der som minimum vil have forgængerfelt.

Trods skolepatrulje, helleanlæg og advarselsblink er vejen til skole alt andet end sikker for en del børn i Tilst. Mange af dem er nemlig nødt til at krydse Havkærvej, og det er med livet som indsats.

Det mener i hvert fald formand Anders Barlach fra Grundejerforeningen Østermarksvej/Østerløkken, hvis medlemmer alle har vejen mellem sig og skolen.

»Havkærvej er meget trafikeret i morgen- og eftermiddagstimerne. Det er lige der, hvor børnene færdes til og fra skole. Situationen er livsfarlig for børnene, og den bliver kun værre i takt med, at flere flytter herud. Personligt kan jeg ikke acceptere, at der skal lig på bordet, før politikerne reagerer,« slår Anders Barlach fast.

Intet fodgængerfelt

Problemet er bl.a., at vejen mangler et forgængerfelt, der hvor børnene krydser den. Det ville gøre passagen mere sikker, mener han.

»Vi skal som minimum have et fodgængerfelt, der kan signalere til bilerne, at der går børn over vejen, og at de skal være opmærksomme. Rolls-Royce-udgaven er i mine øjne en lysreguleret løsning, der kan standse trafikken helt, når de skal over.«

Anders Barlach mener, at det er urimeligt, at børn skal løbe en risiko for at komme i skole. Men det ikke kun for at komme i skole, at børnene må krydse vejen. Også fritidsaktiviteterne kræver passage, og her er der ingen advarselsblink eller skolepatrulje til at sørge for sikker passage, pointerer han.

Ikke pylret

»Idrætsfaciliteterne ligger ved siden af skolen. Personligt er jeg selv nødt til at tage hjem, hvis min dreng skal til fodbold. Jeg tør simpelthen ikke lade ham gå over vejen selv,« siger han og tilføjer, at det ikke skyldes, at han er en pylret forælder, men at trafikken ganske enkelt er livsfarlig.

Grundejerforeningen Østermarksvej/Østerløkken hører ind under Fællesrådet for Tilst, True & Skjoldhøj. Formand Knud Erik Byrialsen er enig i situationens alvor. Fællesrådet har siden sin oprettelse i 1988 arbejdet på for sikrere trafikforhold i området.

»Det er ret slemt på Havkærvej. Vi har i mange år kæmpet for at få lavet trafikdæmpende foranstaltninger, men vi må nok erkende, at det har lange udsigter. De er flinke og rare ved kommunen, men der er altså ingen kroner og øre til det,« slår han fast.

De trafikdæmpende foranstaltninger kunne bl.a. være i form af en chikane. Det ville afholde mange fra at bruge Havkærvej som genvej, mener han.

Ingen gevinst

»Biler er som vand: De finder den letteste vej. Men hvis vi kan dæmpe farten, så vil der ikke være nogen gevinst ved at køre ind af Havkærvej og ud af Tilst Vestervej. Så vil man blive ude på Viborgvej.«

Der går knap 900 elever på Tilst Skole. Knud Erik Byrialsen vurderer, at mellem 100 og 200 af dem dagligt må krydse vejen til skole.

jan.lauridtsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.