Opgør bag vold mod dørmand

En 21-årig mand fra Århus blev onsdag varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for at have slået en dørmand ned på Cafe Römer med en baseballkølle i lørdags.

Det er tilsyneladende et personligt opgør mellem to grupper, der involverer flere dørmænd i Århus, der i lørdags endte med at en dørmand blev slået ned med en baseballkølle af aluminium. Dørmanden stod i døren på Cafe Römer ved åen i Århus, da gerningsmanden pludselig kom løbende direkte imod ham og svingede baseballkøllen mod dørmandens hoved.

Dørmanden fik en flænge i hovedbunden og måtte efterfølgende indlægges til observation.

Gerningsmanden stak af fra stedet, men onsdag blev en 21-årig mand anholdt og fremstillet i grundlovsforhør sigtet for grov vold mod dørmanden.

Den 21-årige forklarede om et hadefuldt forhold mellem to grupper i byen, som årsag til, at han nu sad sigtet i sagen.

Uvenskab

»Der er uvenskab imellem os. Det er et problem, der har stået på i to år. De andre kommer fra Trillegården og når de står i døren, må vi ikke komme ind, fordi vi kommer fra Brabrand,« forklarede den 21-årige.

Han anmeldte selv et overfald for to uger siden til politiet.

»Jeg er blevet slået ned flere gange af den dørmand, senest for 14 dage siden, hvor han og tre venner fløj på mig og ville stikke mig med kniv. Jeg blev skåret i hånden. Bagefter anmeldte jeg det til politiet,« sagde den 21-årige, der nægtede, at have slået dørmanden med en baseballkølle af aluminium.

Han forklarede, at han hele aftenen havde opholdt sig i Randers, selvom han havde svært ved at redegøre for de nærmere omstændigheder ved Randersbesøget samt de nøjagtige navne på de venner, han angiveligt var sammen med.

En hævn

»Det er hævn for, at jeg har anmeldt ham, at han nu har udpeget mig som gerningsmand,« sagde den 21-årige.

Også den dørmand, der havde fået baseballkøllen i hovedet, har overfor politiet beskrevet, at der er en situation med spændinger mellem to grupperinger i byen.

Hos Århus Politi bekræfter kriminalinspektør Benny Linde Larsen, at den 21-årige har anmeldt et overfald for 14 dage siden, men han er ikke glad for at betegne de passerede opgør som bandeopgør.

Personopgør

»Disse sager handler om personopgør mellem nogle meget få personer, der ikke kan betegnes som egentlige bander, da de optræder i grupperinger på forskellig vis og ikke er struktureret som en bande typisk er. Men det er klart, at den anmeldelse, som blev indgivet for 14 dage siden, vil indgå i den fortsatte efterforskning,« siger Benny Linde Larsen.

Den 21-årige mødte selv op hos politiet, da han erfarede, at han var eftersøgt for overfaldet.

Han kærede kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

pernille.ammitzboell@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.