Garanti for job vakler

Den omdiskuterede jobgaranti for ansatte i Århus Kommune er i risikozonen i den forestående sparerunde.

Der er lagt op til et angreb på den tryghedsaftale, som de kommunalt ansatte under Århus Kommune har nydt godt af gennem en lang årrække med sparerunder. Det stod klart, da byrådet i går tog hul på diskussionen om, hvor kommunen skal spare 410 mio. kr. på budgettet.

Både Venstre, de radikale og konservative har længe ønsket aftalen afskaffet, og nu tilslutter DF sig, såfremt jobgarantien, som de radikale har foreslået, erstattes med en udviklingsgaranti. Socialdemokraterne erklærede sig parate til at lytte.

»Men det bliver ikke os, der fremsætter formelle forslag om at fjerne ordningen. Den slags indgreb vokser ikke i vores baghave,« sagde Socialdemokraternes ordfører Jacob B. Johansen.

Lav arbejdsløshed

Venstres Bunyamin Simsek pegede på, at arbejdsløsheden er historisk lav, og at de østjyske arbejdsgivere skriger på arbejdskraft.

»Derfor handler det om at få de ansatte videre med hjælp til efteruddannelse og rådgivning, og dermed komme af med tryghedsgarantien,« sagde han, hvilket netop også er de radikales kongstanke.

»Jobgarantien skal laves om til en udviklingsmodel med uddannelsestilbud tilknyttet. Ordningen fungerer i dag uhensigtsmæssigt og er med til at langtidsparkere folk i stillinger, der ikke er brug for,« sagde de radikales ordfører Uffe Elbæk.

Flere områder går fri

Både SF's Dorthe Laustsen og Keld Hvalsø Nedergaard (EL) var bekymrede over udviklingen.

»Det er rystende, at det forslag bliver bragt frem nu med en sparerunde. Det burde være henvist til vores debatter om kommunens personalepolitik,« sagde Dorthe Laustsen.

Efter byrådets første behandling af de mange spareforslag står det samtidig klart, at flere områder ser ud til at gå fri af den tunge sparekniv.

Det drejer sig på ældreområdet bl.a. om besparelser på pleje af demente samt nedskæringer på rengøring og pleje. Samtidig er der bred opbakning til, at skoleområdet skal friholdes. Det samme gælder de områder, som kommunen overtager fra Århus Amt, herunder de psykiatriske behandlingstilbud.

Til gengæld står børneområdet formentlig igen for tur med besparelser via fælles ledelse af institutioner samt modulpasning, ligesom flere partier ønsker at tage penge fra ældreområdet via de såkaldte budgetmodeller.

Debatten viste videre, at der er pres på for at sælge ud af kommunens store beholdning af bygninger og arealer, ligesom en øget udlicitering af driftsopgaver kan komme på tale.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.