Arbejde er roden til alt ondt

Den langtidsledige historiker Gustav Bunzel mener, at arbejde er roden til alt ondt. Han er derfor bekymret over, at landets kommuner - inklusiv Århus - nu vil presse ledige ud i arbejde som bl. a. avisbude.

Det burde være frivilligt, om man vil arbejde. Og ved at presse arbejdsfri mennesker ind på arbejdsmarkedet stiller statsmagten sig fuldstændig på erhvervslivets side, men den burde forholde sig neutralt.

Det mener Gustav Bunzel, bestyrelsesmedlem i Landsorganisationen af Arbejdsledige og tidligere medstifter af og chefideolog i Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer, SABAE.

Ifølge ham er arbejde roden til alt ondt, og dermed er beskæftigelsesrådmand Gert Bjerregaard (V) i gang med at begå overgreb på de mange kontanthjælpsmodtagere, som efter planen skal tvinges i arbejde med truslen om at miste kontanthjælpen, hvis de nægter.

»Arbejde er noget, som man gør for at tjene penge efter aftale mellem to ligeværdige parter. Men her er tale om tvang, fordi arbejdstagerne ikke har noget valg. Man udnytter dem, som i forvejen er fattige,« mener Gustav Bunzel.

Han er ikke blot ekspert i Karl Marx, men har også taget udseende efter den afdøde tyske filosof og revolutionstænker.

Ud af lemmen sammen med Marx

Gustav Bunzel har ikke bestridt noget, der bare minder om et fast job, siden han i 1988 blev afskediget som undervisningsassistent i historie ved Odense Universitet. Han og Marx røg ud samtidig, da der ikke længere var et marked for indføring i mesterens hovedværk, Kapitalen.

Som 62-årig nærmer han sig nu den evige pension, men ulysten til at arbejde i traditionel forstand har gået som en rød tråd gennem det meste af hans liv.

I 1977 blev Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer (SABAE) stiftet med Gustav Bunzel som chefideolog. Inspireret af Marx skrev han De Arbejdsskys Manifest, hvor det første kapitel indledes således: »Aldrig har så mange kunnet leve så fedt uden at røre en finger, medmindre de selv gider ...«

Grundlæggende er Gustav Bunzel helt uenig i erhvervslivets evige mantra om vækst som et mål i sig selv.

»Det er alt sammen en absurd jagt på det, som Marx kaldte for pengeavlende penge. Pengene har det med at glide der hen, hvor der i forvejen er masser af penge,« mener han.

Med andre ord kapital, som ikke kun tjener til at dække vores mest nødvendige leveomkostninger, men hvis højere mening er at frembringe flere penge, flere fabrikker, flere arbejdspladser.

»Som jeg ser det, er arbejdet den største trussel mod alt levende, og det må du gerne citere mig for,« siger Gustav Bunzel med henvisning til, at det ikke er forbrugeren, som skaber den globale forurening, men industrien.

»Den arbejder, der lukker spildolie ud af en sejlende skrotbunke, gør det jo, fordi han - hvis han ikke parerer ordrer - bliver fyret. Hvor meget skade anretter ikke denne frygt for at miste sit arbejde overalt i verden,« spørger han.

Nøjsomhed - en tro følgesvend

Nøjsomheden har været hans tro følgesvend i de mange år på overførselsindkomst.

Han bor på 24 kvadratmeter, der på nær en pc er klinisk renset for alle materialismens overflødige genstande og hjælpemidler, på Arnegårdsvej i Åbyhøj - omgivet af 5.000 bøger.

»En bogreol med køkken og bad,« lyder hans egen beskrivelse af boligen.

Nøjsomhed omfatter ganske vist ikke bogsamlingen, der primært består af leksika og opslagsværker, men ellers behøver Gustav Bunzel ikke andet end lidt god mad, vin og øl.

Lefleri for arbejdsgiverne

Han tager aldrig ordet arbejdsgiver i sin mund, men kalder udelukkende dem, der kan ansætte og fyre folk, for arbejdskøbere. Han mener, at samfundet i vid udstrækning lefler for netop denne gruppe.

»Der breder sig i øjeblikket en morakker-kultur. Man finder sig i at blive kontrolleret, hvis man melder sig syg, selv om fraværet kunne skyldes dårligt arbejdsmiljø,« siger manden, der mener, at erhvervslivet selv er skyldig, hvis det for øjeblikket mangler arbejdskraft.

»Arbejdskøberne står jo ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, som arbejdssælgerne skal. De fyrer jo folk, når de ikke har brug for dem og ansætter kun, når der er igen er brug for arbejdskraft. Hvis de stod til rådighed hele tiden, så ville de heller ikke mangle folk nu,« lyder hans pointe. Ifølge Gustav Bunzel har erhvervslivet selv skylden, hvis det ikke kan tiltrække arbejdskraft.

»Hvis der opslås job, som ingen melder sig til, så har tilbuddet ikke været godt nok. Så må man tilbyde bedre løn- og arbejdsvilkår. Problemet er, at arbejdskøberne ikke vil tilbyde forhold, der er så gode, at de i sig selv tiltrækker folk. Derfor må samfundet deltage i at presse folk til at tage arbejde,« mener han.

Ufravigeligt krav: Otium til folket

Gustav Bunzel står fast i kampen for otium til folket.

Han er aktiv i Landsorganisationen af Arbejdsledige. Det er år og dag siden, at man kunne leve fedt uden at røre en finger. Begrebet aktivering er forlængst blevet fast inventar i de arbejdsløses hverdag, hvilket Gustav Bunzel har set som sin personlige opgave at bekæmpe.

Han er af den opfattelse, at aktivering burde være frivillig. Og selv om regeringen - og nu også rådmand Gert Bjerregaard - har det erklærede mål at afskaffe meningsløs aktivering, har han ikke tillid til dens reelle hensigter. Så vidt Bunzel kan bedømme, ønsker regeringen blot at spare penge på kontoen, men dybest set bevare et system, der har til formål at jage alle på overførselsindkomster på gaden.

»Det er ikke det offentliges opgave at motivere folk til at arbejde. Der har bredt sig en gårdmandsmentalitet om, at arbejde adler. Hvis der er nogen, der ikke kan holde ud ikke at have et arbejde, så lad dem tage et, men lad resten være i fred,« siger han.

henrik.groenvald@jp.dkSABAES SLAGSANG

Mel.: Brødre, lad våbnene lyne

Brødre lad værktøjet ligge.

Hvad skal vi bruge det til?

Arbejde gider vi ikke.

Det har vi tyskerne til...

Sangen oprindeligt kendt som

"Rødgardisternes March"

skrevet af Leonid Radin i 1897.

Dansk tekst fra 1919 af

socialdemokraten Oskar Hansen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.