Til kamp for den gode mad

Tre unge fra Århus blandt ni unge danskere med et uddannelsesforløb i fødevareindustrien er blevet udpeget til at være såkaldte Food Fighters 2006.

24-årige Lone Hansen, 25-årige Lasse David Povlsen og 28-årige Kirstine Mahler fra Århus er blandt de ni unge danskere med et uddannelsesforløb i fødevarebranchen, som netop er blevet udpeget til at være Food Fighters 2006.

Bag initiativet står Danish Meat Association, som ønsker at belønne unge, der kæmper for gode og sunde fødevarer i Danmark.

Fordomme nedbrydes

En Food Fighter er en person, der gerne vil gøre tingene lidt anderledes, og som ikke er bange for at prøve nye ideer i de gode fødevarers navn.

»Jeg brænder for slagterfaget og vil meget gerne være med til nedbryde de fordomme, som findes omkring det at være slagter. I dag handler jobbet om meget andet end at skære i kød. Du skal kunne rådgive kunder om tilberedning, du skal kunne lave saucer og tilbehør og hele tiden være på forkant med de nyeste trends inden for mad, gourmet og tilberedning,« fortæller den 24-årige Lone Hansen, der læser ved Aarhus tekniske Skole og er i lære hos Salling Super i Århus.

Kokkeelev hos Essens og hotel Philip i Århus, Lasse David Poulsen, siger:

»Jeg vil gerne arbejde for den gode sag, den gode mad og de gode råvarer. For mig er dyrevelfærd noget af det vigtigste. Dyrene skal gå frit, skrabe i jorden og spise græs - det behøver ikke nødvendigvis være økologisk, men jeg er meget imod factory farms. Min store drøm er at åbne min egen restaurant i Århus, hvor der er fokus på dyrevelfærd, gode råvarer og gourmetmad.«

Køkkenskole for børn

Kirstine Mahler er allerede langt med at føre sine drømme og visioner ud i livet

»Jeg vil gerne arbejde med formidling af fødevarer til børn. Derfor begyndte jeg et projekt med en køkkenskole for børn ved restaurant Svineriet i Århus. Jeg planlægger også at lave en opskriftsbog målrettet til børn og projekter om ernæring til skoleklasser.«

En kulinarisk studierejse i september til New York med mange oplevelser, restaurantbesøg, et væld af forskellige madkulturer og en kokkedag på The Institute of Culinary Arts er guleroden for de ni unge danskere.

kras@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.