Ledige skal gå med aviser

En ny aktiveringsstrategi lægger større pres på kontanthjælpsmodtagere. Rådmand Gert Bjerregaard (V) vil blandt andet tvinge ledige til gå med aviser - ellers mister de kontanthjælpen.

En kontanthjælpsmodtager i Århus Kommune, skal - forudsat at vedkommende er fysisk i orden - være parat til at gå med aviser. Ellers ryger kontanthjælpen.

»Man kan kalde det frivillig tvang. Siger man nej til tilbuddet, har man dermed også truffet et valg om, at man ikke vil have kontanthjælp,« siger rådmand Gert Bjerregaard.

I dag fremlægger han som omtalt på forsiden en ny aktiveringsstrategi for kommunens beskæftigelsesudvalg, faglige organisationer og erhvervslivet. Målet er at skaffe flere kontanthjælpsmodtagere ud af den passive forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet, hvor de helt eller delvist forsørger sig selv.

Aktuelt behov

»Der er et aktuelt behov for at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet. Nogle vil kunne gå direkte ud og tage et stykke arbejde, mens andre skal opkvalificeres til at kunne varetage jobfunktioner, som erhvervslivet i øjeblikket har svært ved at besætte,« siger rådmanden.

Det var en konkret henvendelse fra Jyllands-Posten Distribution A/S, der nu får Århus Kommune og Arbejdsformidlingen til i fællesskab at rekruttere ledige, der skal sendes ud med gratisaviser.

I Århus Kommunes beskæftigelsesforvaltning er man allerede i gang med at finde ledige kontanthjælpsmodtagere, som er velegnede til jobbet som avisbude.

»Vi vil snarest indkalde et antal ledige kontanthjælpsmodtagere til informationsmøde. Står man til rådighed, er man fysisk egnet til jobbet, og ønsker arbejdsgiveren at ansætte én, så skal man tage det,« siger rådmand Gert Bjerregaard.

I planen "Ny aktiveringsstrategi i Århus Kommune", som den kommende tid skal behandles i byrådet og måske kan føres ud i livet i slutningen af september, lægger rådmanden op til at skrue bissen på i forhold til de bedst egnede af kommunens ca. 8000 kontanthjælpsmodtagere.

Omkring 2000 vil efter rådmandens vurdering umiddelbart kunne sendes ud i beskæftigelse.

»Vi vil forholde os til den enkelte og give vedkommende den opkvalificering, der er brug for. Vi skal lave en virksomhedsrettet indsats og i løbet af måske tre måneder kunne levere folk, der kan passe en bestemt jobfunktion. Hvis det ikke er nok, må vi måske tage tre måneder mere, og så sende folk ud - eventuelt med et løntilskud i starten, hvis de ikke kan matche kravene helt,« siger Gert Bjerregaard.

Rådmanden vil invitere flere virksomheder til at samarbejde med kommunen.

Godt samarbejde

»I forvejen har vi et fremragende samarbejde med Føtex, der har taget imod mange og selv givet dem den fornødne uddannelse. Den type samarbejder skal vi have flere af, og det kræver, at vi i den kommende tid laver flere aftaler med virksomheder, som vil være med til at løfte denne opgave,« siger rådmanden.

Formand for HK Østjylland, Viggo Thinggaard, er overbevist om, at mange vil tage imod et tilbud om arbejde.

»Folk vil gerne ud i varig beskæftigelses. Det springende punkt blandt vores ledige er, at de ønsker at have de kvalifikationer, som arbejdet kræver. Jeg tror ikke på, at ret mange vil sige nej til et tilbud om fast arbejde,« siger Viggo Thinggaard.

henrik.groenvald@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.