Færre fik klip i kørekortet

Resultatet af den netop overståede fartkontrol ved skolestarten viser, at kun halvt så mange fik et klip i kørekortet i forhold til sidste år.

Den et år gamle klippekortordning har for alvor fået de århusianske bilister til at lette foden fra speederen.

Det viser resultatet af den netop afsluttede fartkontrol ved de østjyske skoler. I løbet af de fjorten dage omkring skolestart fotograferede politiets fotovogne i alt 17.586 køretøjer, og det udløste 159 klip i kørekortet for fartforseelser.

Markant fald

Det er en halvering i forhold til resultatet af samme kontrol sidste år, der blev udført, inden klippekortordningen trådte i kraft 1. september.

»Det er et meget markant fald, og der er ingen tvivl om, at indførelsen af klippekortet har fået bilisterne til at lette foden fra speederen, og efter et år med ordningen er effekten stadig meget tydelig,« fortæller vicepolitikommissær John Hørning, der er leder af Automatisk Trafikkontrol i Østjylland.

Hver dag har afdelingen tre fotovogne på gaden, hvor de bl.a. kontrollerer bilister på omkring 35 faste steder i Århus-området.

Målestrækningerne er typisk veje med mange ulykker, vejarbejde, utrygge veje, hvor beboerne frygter uheld, eller skole- og institutionsveje.

Effektiv ordning

Kort efter indførelsen af klippekort-ordningen kunne politiet konstatere et markant fald i hastigheden på de århusianske veje, og den tendens er fortsat.

»Skolestartskampagnen giver et meget godt billede af den udvikling, som vi har oplevet.

Færre kører for stærkt, og de, der stadig overtræder fartbegrænsningen, gør det ikke så markant som tidligere.

På den måde har ordningen virket, og det er vi meget glade for, da vores eneste formål er at få nedsat hastigheden og antallet af ulykker,« siger John Hørning.

Efter de nye regler koster en fartoverskridelse på mere end 30 pct. et klip i kørekortet, mens en overskridelse på 60 pct. udløser en bøde samt en betinget frakendelse af kørekortet og dermed en ny køreprøve.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.