Kunsten at glemme

En enestående kunstskat i form af 18 Janus la Cour-malerier blev i 1969 samlet, opkøbt og derefter skænket som gave til Århus Kommune, så billederne kunne blive til glæde for byens borgere. Men hvor blev billederne derefter af?

Den daværende borgmester Orla Hyllested bad dengang forgæves Århus Kunstmuseum om en "samføring" af denne gave med de mange Janus La Cour-billeder, som museet havde - og har gemt i kælderen. Hensigten var at fåÅrhus-kunstneren Janus la Cours kunst frem i lyset.

Forud for en storstilet lokal udstilling i 1969 udelukkende med værker af Århus-kunstneren Janus la Cour havde den netop udnævnte direktør for Århus Kunstmuseum, Kristian Jakobsen, stillet sig i spidsen for bogudgivelsen "Janus la Cour".

En anden fremtrædende Århus-borger, Tage Jakobsen, der var formand for Turistforeningen for Aarhus og Omegn og direktør for Århus og Omegns Bank (efter flere fusioner i dag en del af Nordea), havde året forinden stillet sin bank i spidsen for en landsdækkende annoncekampagne, hvor banken tilbød at opkøbe Janus la Cour-billeder.

Meningen bag disse opkøb (det blev til 18 oliemalerier i alt) var ikke blot at skaffe værker til den forestående udstilling, men i højere grad at skænke billederne til Århus Kommune, så byens borgere i tiden, der fulgte, kunne glæde sig over la Cours kunst.

SOM JP ÅRHUS FORTALTE i en stor artikel mandag 2. oktober (den kan findes på avisens webside, som anvist i faktaboksen på denne side) så er Janus la Cours billeder i dag så efterspurgte, at de opkøbes af internationale kunstsamlere - og russiske kunstsvindlere tillige - og handles herhjemme til priser foreløbigt op til 375.000 kr.

Alligevel har byens eget kunstmuseum, ARoS, låst 15 af sine 17 Janus la Cour-billeder bort i museets kælder. Og kunstskatten på 18 la Cour-værker, skænket til kommunen ved en højtidelighed 2. januar 1969? Ja, hvor er den blevet af?

JP Århus kom på sporet af denne enestående gave til byen via en lille notits i "Århus-Årbog 1979". Heri fortælles, at Århus Kommune mandag 24. april det år havde modtaget et Janus la Cour-billede som gave fra Privatbanken (som Aarhus og Omegns Bank nu havde skiftet navn til).

En henvendelse til en tidligere medarbejder i banken afslørede derefter, at dette maleri, var en efternøler til en stor og samlet gave med la Cour-billeder ti år tidligere. Vistnok "forsinket" på grund af testamentariske bestemmelser.

Den samme bankmedarbejder havde selv undret sig over, hvor den store samling la Cour-billeder var blevet af, men havde slået sig til tåls med, at det nok var dem, der blev opbevaret i ARoSs kælder. ikke

En nærmere undersøgelse afslørede hurtigt, at det var det .

Nu fik JP Århus så i vor efterforskning byens tidligere borgmester Thorkild Simonsen ind over. Thorkild Simonsen, der, før sin borgmestertid, var rådmand for kulturen, kunne godt huske den flotte kunstgave til byen, men vidste ikke med bestemthed, hvor billederne var i dag.

VIA THORKILD SIMONSEN nåede vi frem til kommunens kunst-registrator Aase Poulsen, der har hjemme i kommunens ejendomsforvaltning.

Aase Poulsen fandt derefter sagsmapper fra dengang, via hvilke hun hjalp os med alle relevante oplysninger - og tillige kopier af breve omhandlende den lokale kunstskat.

Derefter kunne vi kontakte konference-leder Inge Falk og lave en aftale om at aflægge besøg påÅrhus Kommunens Kursuscenter på Vilhelmsborg.

Efter i mange år at have hængt på Moesgaard blev det meste af kunst-gaven for seks år siden nemlig ophængt i den fredede hovedbygningen (fra 1844) til det tidligere baroni syd for Århus.

Til højre for den vældige hoveddør fortæller et messingskilt, at her holder "Dansk Varmblod" til. At stedet også er kommunens kursuscenter fremgår ikke ved skiltning.

Konference-leder Inge Falk fortæller, at Danske Ridehestes Avlsforbund har lejet sig ind på førstesalen, mens Århus Kommunes Kursuscenter bruger stueetagen og andensalen til forskelligartede kurser året rundt.

DET ER HER I KUSUSCENTRETS stueetage - hvortil der så ganske afgjort ikke er offentlig adgang - at vi finder hovedparten af de Janus la Cour-værker, der blev skænket kommunen tilbage i 1969.

I gavebrevet fra dengang hedder det sig, at:

Til støtte for de kræfter, der i Århus arbejder på at skabe en offentlig tilgængelig samling af landskabsmaleren Janus la Cours arbejder.

Og senere hedder det:

Det er giverens håb, at gaven vil udløse andre gaver, således at der herigennem og i forening med de i Århus Kunstmuseums og Århus Kommunes besiddelse værende arbejder skabes mulighed for at give Janus la Cour den placering i Århus, han fortjener. For at følge op på disse ønsker kontaktede daværende borgmester Orla Hyllested i et brev dateret 1. september 1981 "Hr. museumsdirektør Kristian Jakobsen, Århus Kunstmuseum".

Af brevet fremgår det, at kommunen på dette tidspunkt arbejder med planer om at gøre Vilhelmsborg hovedbygning offentlig tilgængelig. Og i forlængelse heraf spørger borgmesteren nu kunstmuseums-direktøren:

Jeg tillader mig herved at forespørge, om Århus Kunstmuseum i sine magasiner måtte have værker af kunstneren (la Cour) og om museet eventuelt ville lade disse deponere på Vilhelmsborg.

I et brev dateret 22. oktober samme år lader kunstmuseets direktør forstå, at han finder ideen udmærket og han foreslår, at der tales videre om den. Men mere kommer der ikke ud af det.

Her på det kommunale kursuscenter får vi nu, med særlig tilladelse, lov at gå rundt og studere det udsnit af Janus la Cours værker, der har klaret sig fri af ARoSs aflåste kælderrum - kun for at havne i andre for offentligheden utilgængelige lokaler.

Den 1800-tals kunstner som Statens Museum For Kunst har hovedværker hængende af, og som Den Hirschsprungske Samling - ligeledes i København - har hele seks værker af i sin permanente udstilling, ja ham orker vi åbenbart ikke rigtigt i den by, hvor Janus la Cour legede som dreng og hvortil han senere vendte tilbage for at lave en utal af beundrede lærreder, bl.a. med motiver fra rundt langs Århus-bugten.

INGEN VIDSTE - på kommunens kursuscenter - hvem der havde lavet de gamle malerier på væggen. 16 i tal og dertil fire indrammede tegninger.

Iblandt er det meget store lærred, der kom til med ti års forsinkelse: Udsigt over Ebeltoft Vig mod Mols Bjerge. Og imellem er ogsåI dagningen. Morgen i september efter en dugfuld nat.

I sit 186 siders værk om la Cour: "Landskabsmaleren Janus la Cour" (1928) har kunstneren Rikard Magnussen sat en hel side af til at gengive dette billede (i sort/hvidt). Og om det skriver han, at:

Der er en dyb vemod i hans arbejder fra disse år. Det føles, som var noget bristet for ham. Skønnest og mest gribende kommer det frem i det bedårende billede fra 1879: "I dagningen. Morgen i september efter dugfuld nat."

TO AF DE LA COUR-VÆRKER, der i sin tid var med i gaven, hænger ikke her på Vilhelmsborg, men står midlertidigt opmagasineret på kommunens kunstlager.

Et par dage efter ser vi dem dér - lige nu under lås og slå i kælderen under Århus Rådhus: "Sommeraften ved åens udløb i havet" (1892). Og det næsten to meter bredde "Stille aften ved foden af Himmelbjerget" (1881).

Dette sidstnævnte store guldaldermaleri står hen i en ynkelig forfatning.

Under et af flere indbrud på Vilhelmsborg har tyvene sparket et kæmpe hul i billedet. I 1881 var det selv samme værk udstillet og beundret på Charlottenborg i København. Kommunens kunst-registrator Aase Poulsen forklarer, at der på det seneste har været en række indbrud derude på Vilhelmsborg. Og at tyvene primært er gået efter dyre lamper, men at man efter et sådant indbrud tillige fandt det store la Cour-maleri sparket i stykker.

SOM BY HAR VI HÆDRET Janus la Cour ved at opkalde en gade efter ham - fra Vestergade til Nørre Allé: Janus la Cours Gade. Nogle mener, at byens omgang med la Cours kunst derimod - både den i ARoSs kælder og forvaltningen af den overdådige kunstgave til byen i 1969 nærmer sig det skandaløse.

I 1982 sagde Kristian Jakobsen sit job op påÅrhus Kunstmuseum for at tiltræde en stilling som direktør for Det Danske Kunstindustrimuseum i København. Han er i dag pensioneret, men blander sig nu i debatten om guldalderkunstens vilkår i Århus i almindelighed og forholdene for Janus la Cours kunst i særdeleshed.

KRISTIAN JAKOBSEN , der er mag. art. i kunsthistorie, siger:

»De gange jeg besøger ARoS, og hvor der ikke er tilbud om en eller anden særudstilling, noterer jeg jo med interesse, hvordan gæsterne ikke kan komme hurtigt nok op på ottende etage for at se på guldalderkunst.«

»Efter min mening gør ARoS for lidt ud af den ældre danske kunst. Da særligt den plads, man har at boltre sig på, taget i betragtning. Tidligere tider er ikke bare et kuriosum. Det er deraf vi kommer. Og det gælder altså også i kunstens verden.«

»Selvom jeg ikke husker alle de enkelte værker fra Janus la Cour-udstillingen i Rådhushallen tilbage under festugen i 1969, husker jeg udmærker helhedsindtrykket. Det, som la Cour har skænket os, er vigtigt og betydeligt. Og jeg tillader mig her helt at se bort på priserne på Janus la Cours billeder i dag, når jeg har lyst at fastslå: Janus la Cour og hans kunst bliver stående!«

Vi lader i denne omgang konference-leder Inge Falk på kommunens kursuscenter på Vilhelmsborg få det sidste ord:

»Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke vidste, hvem der havde lavet de mange, smukke billeder på væggene her. Jeg anede ikke engang, at det var én og samme person. Men glædet mig over dem, det har jeg da. Næsten dagligt!« poul.blak@jp.dk

Fakta

Janus la Cour

Janus Andreas Bartholin la Cour

. Født i Ringkøbing, 1837.

Død I Odder, 1909. www.jp.dk/aar

Boede i sin barndom i Århus. I 1886 vendte han tilbage til byen og boede i Mariendal og senere på ejendommen Langballegaard. Den første JP Århus-artikel om Janus la Cour kan læses på avisens website:

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.