Håndbold: Når sproget bliver et tema

SK Aarhus bevæger sig i ukendt land med indkøbet af to koreanere. Kun ganske få koreanere har tidligere forsøgt sig i den danske liga.

Goddag. Jeg hedder Claus Broberg. Jeg er direktør. Dette er Jesper Holmris. Han er træner.

Der skal tales tydeligt og viftes med arme og ben, når SK Aarhus-lederne til sommer skal hente klubbens to nye koreanske verdensnavne i lufthavnen.

Der venter SK Aarhus en stor integrationsopgave, når spillerne Im Jeong Choi og Soon Young Huh fra næste sæson bliver en del af holdet.

Sproget bliver den største udfordring. Det viser erfaringer med andre koreanske spillere i Danmark.

Den eneste nuværende koreaner i dansk håndbold er Young Sook-Huh, der spiller i KIF-Vejen.

Den 32-årige bagspiller blev hentet til Danmark i januar 2006 direkte efter VM i Skt. Petersborg i Rusland, hvor hun blev den næstmest scorende koreaner.

Hun var, ligesom de to nye århusianske spillere, med til at vinde OL-sølv i 2004 i Athen.

Young Sook-Huh kom direkte fra Korea og kunne hverken tale dansk eller engelsk. Det gik ud over hendes spillemæssige kvaliteter som playmaker.

»På grund af sproget var det meget svært for hende både at styre spillet som playmaker og bevare sin egen farlighed,« fortæller Thomas Sivertsson, sportschef i KIF Vejen.

Young Sook-Huh lod sig ikke slå ud. Hun kastede sig over de svære danske gloser, og hun er hurtigt kommet efter det, mener sportschefen.

»Hun var meget positiv i forhold til at lære sproget. Det samme var hendes koreanske kæreste, der rejste med til Danmark,« siger Thomas Sivertsson.

Young Sook-Huh har netop taget hul på sit andet år i KIF Vejen. Det første år var ingen stor succes for koreaneren rent scoringsmæssigt. »Nu har vi flyttet hende over som venstre back. Hun scorer flere mål, når hun ikke skal bruge så mange kræfter på at styre spillet,« fortæller Thomas Sivertsson.

Afgørende for Kolding

Jesper Holmris har fulgt Young Sook-Huh i Kolding, og han er imponeret over koreanerens spil. Det har givet ham ekstra blod på tanden i forhold til de to nye koreanere, som lander i Århus til sommer.

»Young Sook-Huh er helt afgørende for Koldings spil. Jeg synes, at hun har gjort det godt hele tiden, selvom hun ikke har scoret så meget. Hun har gjort de andre spillere gode, og det er koreanske spillere fantastisk dygtige til. De kommer på kant af deres modstandere,« siger Jesper Holmris.

Slagelse har også erfaringer med koreanske spillere. For godt fire år siden hentede klubben Jeong-Ho Hong og Eun Lee Sang.

Hong slog straks til som målscorer, men hun havde også et ophold i den norske klub Bækkelaget som spillemæssig og sproglig ballast. Sang kom direkte fra Korea, og hun blev aldrig en succes i Slagelse. Allerede efter et halvt år røg hun videre til Team Tvis Holstebro. Vestjydernes sportschef hed på daværende tidspunkt Henrik Jørgensen.

»Sang kunne ikke tale så meget engelsk, da hun kom til os. Men hun var et meget fint bekendtskab. Hun var fantastisk positiv og disciplineret på træningsbanen. Det var en eminent spiller, som desværre var skadet og ikke helt i form, men det var tydeligt, at hun kunne nogle helt specielle ting,« siger Henrik Jørgensen, der i dag sportschef i SK Aarhus.

På grund af sine oplevelser i Team Tvis Holstebro ved han derfor godt, at der venter SK Aarhus en stor opgave rent sprogligt i den kommende tid.

»Vi ser det som en spændende udfordring frem for et problem. Vi har stor fokus på, at de to spillere skal integreres hurtigt. Kontrakten træder i kraft 1. juli, men vi vil forsøge at få dem til Danmark tidligere, hvis det kan lade sig gøre,« siger Henrik Jørgensen.

Når Im Jeong Choi og Soon Young Huh ankommer til Århus kan de indskrive sig på den meget korte liste over koreanere i Danmark. Det kan virke mærkeligt, at der indtil nu har været så få koreanere i dansk håndbold, når landsholdet længe har været langt fremme internationalt.

Det er der to primære årsager til.

Vil ikke give slip

For det første holder det koreanske forbund og klubberne særdeles godt fast på sine bedste spillere. De ønsker ikke at give slip på dem til andre lande. Det har SK Aarhus oplevet i denne sammenhæng.

»Det er bestemt ikke mit indtryk, at man fremover vil se en lind strøm af koreanske spillere. Koreanerne holder godt fast på dem. Det har været en lang og svær proces, fordi træner, klubpræsident og folk i forbundet skulle sige god for aftalen,« siger Henrik Jørgensen.

Den anden grund til de få koreanere i europæisk håndbold er et særligt pensionssystem, som staten udlover. Spillerne får pension efter, hvad de har opnået ved OL, Asian Games, VM og Asian Championship i nævnte prioriterede rækkefølge.

Det er derfor, at nederlagene i OL-finalerne til Danmark har gjort ekstra ondt på de koreanske spillere. En OL-guldmedalje kunne have sikret dem selv og deres familie økonomisk langt ud i fremtiden. Det specielle bonussystem betyder, at de koreanske spillere ofte gerne vil være med på landsholdet så tidligt også længe som muligt. Vejen til landsholdet har tidligere været kortere ved at blive i Sydkorea.

mikkel.hemmer@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.