Leder: Åbenhed

DET ER MULIGT, at der har været lidt knas i forholdet mellem skolelederen og lærerne på Nordgårdskolen i Brabrand.

Skoleleder Rani Hørlyck hører ikke til de stille i klassen, for hun siger sin mening uden frygt for reaktionerne, som man kunne læse i det debatindlæg, som hun skrev i JP Århus søndag.

Heldigvis lægger skolelederen og lærerne op til, at konflikten løses. De er de også nødt til, for der er ikke andre til at gøre det. Der er også nok at tage fat på, når det gælder Danmarks eneste folkeskole med udelukkende såkaldt tosprogede elever.

På den ene eller anden måde skal det lykkes, og der er én afgørende forskel på Nordgårdskolen nu og tidligere:

Skolen er blevet en del af samfundet. Der kan pludselig tales om, hvad der sker på skolen. Vi kan følge med, og vi hører om de gode og de dårlige ting. Der er ingen tvivl om, at denne åbenhed er vejen frem.

Det kan faktisk godt være sundt, når skolelederen og lærerne diskuterer i det offentlige rum. Vi får synspunkterne frem, og det åbner også mulighed for, at andre til at blande sig i debatten om den forkætrede heldagsskole.

Denne skoleform, der betyder, at eleverne i 0.-3. klasse går i skole dagligt fra 8-16, er stridens kerne.

Målet er ikke at ødelægge det for børnene, men tværtimod at give dem et løft, så de bliver i stand til at klare sig. Også elever på Nordgårdskolen bør som noget helt naturligt være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er skræmmende, at der hverken i 2004 eller 2005 var en eneste elev på Nordgårdskolen, der fortsatte i gymnasiet direkte efter 9. klasse.

Det tyder på, at det kniber med det faglige niveau, og det er almindelig kendt, at Nordgårdskolen har landets laveste gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve.

For få år siden var Nordgårdskolen lukket land. Ingen anede, hvad der skete, og der var ingen, der fik besked.

Medier blev ganske simpelt ikke lukket ind på skolen, og hvis man spurgte, fik man ikke noget svar.

Den lukkede holdning bærer en stor del af ansvaret for, at det kunne gå så galt. Nu bliver forholdene diskuteret, og der bliver tilført ressourcer.

Lad så være, at parterne ikke altid er enige om de nødvendige skridt, men der sker noget, og skolen befinder sig ikke i et tomrum.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen