Inspiration til modulpasning

En ny rapport fra den eneste daginstitution i Århus, der kun har modulpasning, melder om stor tilfredshed både blandt forældre og personale.

Fra 1. august skal de århusianske daginstitutioner tilbyde modulpasning. Forinden kan de hente inspiration i en ny rapport, der beskriver forholdene i den hidtil eneste rent modulbaserede børneinstitution i Århus.

Det er den private børnehave Børnehuset Blæksprutten i Højbjerg, der er blevet evalueret på initiativ fra Daginstitutionernes Lands-Organisation i samarbejde med Århus Kommune. Projektet er støttet med 200.000 kr. fra Familie- og Forbrugsministeriet, der har afsat en pulje til undersøgelse af de eksisterende modulordninger.

Rapportens konklusion er, at forældrene er meget tilfredse med den måde, som Blækspruttens modulordning fungerer på, både pædagogisk og rent fysisk.

Institutionen har plads til 20 børn ad gangen, og den har i øjeblikket 50 forskellige børn og fem medarbejdere, heraf fire pædagogiske.

Lille og overskuelig

Forældrene er især tilfredse med, at det er en lille og overskuelig institution. De roser personalet for stort engagement, at de brænder for institutionen, og at de er tæt på både det enkelte barn og børnegruppen som helhed.

Det er cand.mag Michael Engell Hansted, der har udarbejdet rapporten på baggrund af spørgeskemaundersøgelser, besøg i institutionen og interview med forældre og ansatte.

Mange af forældrene kører langt for at få deres barn passet i Blæksprutten, og både pædagogik og pris er en vigtig faktor for valget af dette pasningstilbud. Der meldes om et meget højt engagement blandt forældrene med massivt fremmøde til arrangementer og tilbud om at give en hjælpende hånd. Det er typisk forældre, der ikke har brug for pasning på fuld tid, men enkelte er dog tilmeldt alle moduler.

Blæksprutten har åbent fra kl. 6.30 til kl. 17.00. Inden for dette tidsrum kan forældrene vælge formiddagsmoduler, eftermiddagsmoduler og hele dage, som det passer dem. Månedsprisen betales efter, hvor mange moduler man bruger og kan variere fra 400 kr. til 1815 kr.

Mange af forældrene arbejder i sundhedssektoren, er selvstændige eller arbejder hjemme. De fleste lever i faste parforhold, hvor mindst den ene arbejder på nedsat eller forskudt tid.

Også begrænsninger

Trods ros peger rapporten på en række begrænsninger ved Blæksprutten, nemlig at institutionen er så lille, hvilket gør den sårbar overfor sygdom og fravær, den har stram økonomi, hvilket gør det svært at finde ressourcer til personaleudvikling, og dens eksistens er truet, hvis børnetallet er for lavt.

»Vores styrke ligger i, at vi er en lille institution. Der er faste børn og fast personale på hver modul,« siger leder Lisbeth Pedersen, der bl.a. fremhæver, at formiddage og eftermiddage er ligeværdige.

Børn, der f.eks. først møder om eftermiddagen, starter på en frisk dag sammen med den pædagogiske medarbejder. De kommer ikke ind midt i en aktivitet eller kommer til at lege ved siden af nogen, der allerede er i gang med noget,« forklarer hun.

Blæksprutten er en såkaldt paragraf 11 institution for 3-6 årige og får penge af Århus Kommune.

Den har haft modulpasning siden 1993.

»Vi glæder os til at læse rapporten,« siger Rasmus Bak-Møller, sektionsleder for dagtilbud i Videncenter for Pædagogisk Udvikling i Århus Kommune.

Han understeger, at Blæksprutten ikke er direkte sammenlignelig med de kommunale daginstitutioner, som snart skal overgå til modulpasning, men at erfaringerne kan bruges som inspiration.

»Der er interessante perspektiver, bl.a. hvordan man får pædagogisk sammenhæng til at fungere, når man bygger den op omkring moduler. Vi vil absolut se det som en inspirationskilde både med hensyn til modulpasning og pædagogiske sammenhænge,« siger Rasmus Bak-Møller.

lone.dybdal@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.