En videreuddannelse for ægte læseheste

Mange piger drømmer om at arbejde med heste også 21-årige Maria Clausen, der læser til jordbrugsteknolog på linjen landbrug-hest. Her lærer hun en masse teori om det dyr, hun bruger så meget fritid på.

Den karakteriske sødlige lugt af stald slår os i møde, da porten går op. Mellem tremmerne stikker brune muler frem, og løsslupne halmstrå og maste hestepærer kæmper om pladsen på de lange betongange. I en af båsene ligger en sort hest med benene i vejret og hiver efter vejret.

De ukyndige går videre, men Maria Clausen stopper op.

»Det er ikke normalt,« siger hun og skynder sig efter hjælp.

Hesten har været ved at rulle sig, men benene er kommet så tæt på muren, at den ikke kan komme op igen. Med et tykt tov får to unge piger det store dyr på benene igen.

Vi er i hestepigernes paradis på Malling Landsbrugsskole, der hører under Dansk Center for Jordbrugsuddannelser i Beder.

Fælles tilgang

»Jeg er en rigtig hestepige,« erkender 21-årige Maria Clausen og tilføjer med et smil:

»Heldigvis gør det ikke noget her. Vi synes alle sammen, at det er mega fedt, at det hele handler om heste i modsætning til gymnasiet, hvor håndbold eller fodbold var den bedste sport.«

Hun går på 2. semester på uddannelsen til jordbrugsteknolog med fokus på landbrug og i særdeleshed heste. Her lærer hun alt om hestes anatomi, adfærd og ernæring og får samtidig undervisning i ledelse, samarbejde og kommunikation. På den måde er en teknolog en mellemting mellem en landmand og en agronom.

»Man skal være opmærksom på, at uddannelsen udelukkende er teoretisk. Mange kommer selvfølgelig og har en praktisk erfaring, men en teknolog kommer typisk til at sidde som leder eller rådgiver et sted og ikke med det praktiske for eksempel på en rideskole,« fortæller linjekoordinator Lisbeth Gudik-Sørensen.

Teoretisk baggrund

Selv om landmandsuddannede også kan blive optaget på uddannelsen, kommer de fleste da også med en studentereksamen i bagagen. Deriblandt Maria Clausen som netop blev tiltrukket af den teoretiske vinkel på hendes hobby.

»Jeg får min hobby ind i arbejdet, men jeg rider ikke hele dagen, så jeg har stadig lyst til at ride, når jeg har fri.«

Fire-fem dage om ugen besøger Maria sine to islandske heste, Fjölnir og Sóley, som er flyttet med hende fra Holstebro til en stald nær Beder. Alle undtagen én af klassens 12 piger har heste med, som de kan afprøve teorien på i fritiden.

Overraskende lærdom

»Vi lærer hele tiden noget nyt om, hvordan heste fungerer, og man finder ud af, at man faktisk ingenting vidste i forvejen. Nogle gange undrer jeg mig over, at min hest stadig lever,« griner hun og giver et eksempel.

»For eksempel har vi lært, at en hest ikke kan fordøje halm. De skal have græsfoder eller hø. Og min hest har nærmest levet af halm i fem år!« siger hun og ser tydelig overrasket ud.

Den viden vil Maria Clausen gerne dele ud af, når hun er færdig om halvandet år. Helst som konsulent i et foderfirma eller med anden rådgivning af hesteejere.

Det er også sigtet med uddannelsen, der blev oprettet i 2005.

»Vi undersøgte markedet dengang, og branchen var positiv over for at bruge jordbrugsteknologer med teoretisk viden om heste. Det kunne for eksempel være i foderstofindustrien eller i firmaer, der sælger staldinventar,« uddyber Lisbeth Gudik-Sørensen.

Den kommende jordbrugsteknolog er ikke i tvivl om, at at hun har valgt den rette uddannelse.

»Jeg kan bruge alle fag, og de interesserer mig. Jeg er superheldig, at jeg kan læse min hobby,« siger Maria, inden hun igen kaster sig over hestene.

På tavlen.

marie.hauberg@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen