Falsk bombetrussel mod banegården i Århus

Hovedbanegården i Århus blev søndag morgen lukket og evakueret efter en telefonisk bombetrussel. Den kunne senere afblæses.

Hovedbanegården i Århus blev søndag lukket og evakueret efter en telefonisk bombetrussel. Truslen kom klokken 7.45 søndag morgen.

Klokken 8.45 kunne Østjyllands Politi afblæse alarmen igen.

Alle busser og taxier til banegården blev under evakueringen indstillet, og alle tog kørte uden om Århus H. Togpassagerer, der skulle til Århus, blev kørt med busser fra Skanderborg.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen