Røntgenklinikken: Ingen kræft Århus Sygehus: Jo, to svulster

I fire år fik Kirsten Højen fra Beder besked om, at hun ikke havde brystkræft på trods af hendes egen mistanke. Men så blev hun undersøgt et andet sted. Resultat: To kræftknuder i højre bryst, som derefter blev bortopereret.

Den 60-årige kvinde fra Beder åndede lettet op. I Speciallægernes Hus i Århus fik hun at vide, at hun ikke havde kræft i højre bryst. Der var nogle forandringer i det venstre, men de var sandsynligvis godartede. Et par måneder senere fik hun på Århus Sygehus sit højre bryst bortopereret. Årsag: To ondartede svulster.

Sådan er den barske virkelighed, som Kirsten Højen Nielsen i fjor oplevede i det århusianske sundhedsvæsen. Det var, som om en eller anden i samme åndedrag havde sagt: Du har ikke kræft Jo du har.

Smerten og fortvivlelsen over operationen er blandet med undren. Hvordan kunne erfarne læger, trods røntgenundersøgelse af brysterne (mammografi) og ultralydsundersøgelse på Røntgenklinikken i Speciallægernes Hus, tilsyneladende overse, at hun havde kræft?

Kirsten Højen, der er folkeskolelærer, og hendes mand, grafisk tegner Dan Højen, spørger på andres og egne vegne: Hvordan skal man i fremtiden kunne føle tryghed ved regelmæssigt at gå til kontrol.

Rejser sag

Den sag rejser de nu. For Kirsten Højen er det ikke let at stå frem med sin sygehistorie, men hun gør det især af én grund. Hun vil advare mod den falske tryghed, der kan være forbundet med at gå til forebyggende undersøgelse.

»Man skal insistere på at blive taget alvorligt,« siger hun, »når man ved selvundersøgelse kan føle forandringer i brystet. Jeg sagde jo, at der kunne være noget galt.«

I kampen for at få et udtømmende svar har ægteparret besluttet at få patientforløbet vurderet af to instanser. Den ene er sygehusenes obligatoriske forsikring Patientforsikringen. Den anden er Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Sidstnævnte instans tager ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling. Patientklagenævnet, der består af to lægmænd og to faglig uddannede sundhedspersoner med en dommer som formand, vurderer, om de enkelte sundhedspersoner har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet, der er uafhængig af de myndigheder, der har ansvaret for sundhedsvæsenets drift, kan før sin kendelse eventuelt bede embedslægen i Århus om at undersøge, hvad der er foregået.

Erfaringsmæssigt er Patientklagenævnet længe undertiden flere år om at træffe afgørelser. I standardskrivelser til mange klagere beklages den lange sagsbehandlingstid.

Forebyggede i 17 år

Siden 15. juni 1989 har Kirsten Højen otte gange været til mammografiundersøgelse på Røntgenklinikken i Speciallægernes Hus i Århus. Med andre ord har hun i 17 år gjort alt, hvad der er muligt, for at gardere sig mod en sygdom, der hvert år rammer 3.500 kvinder i Danmark.

Undersøgelserne, der, på grund af de lange ventetider i det offentlige system, alle er foregået på Røntgenklinikken, er gennemført på disse datoer:

15.06. 1989

18.05.1993

19.01.1995

31.01.1997

28.09.2000

21.10.2002

28.01.2005

21.04.2006

Ved den seneste undersøgelse d. 21. april i fjor fik Kirsten Højen at vide, at hun ikke havde kræft i det højre bryst. Hendes bekymring blev affærdiget på stedet.

Hun fik den besked, at hun i stedet skulle have venstre bryst nærmere undersøgt på Århus Sygehus, Tage Hansens Gade. Scanningen havde vist nogle uregelmæssigheder, der dog viste sig at være ufarlige.

Kirsten Højen havde i fire år følt forandringer i sit højre bryst. Hun havde derfor fået undersøgelsen, der skulle have været foretaget i år, fremskyndet til i fjor. Normalt blev hun undersøgt hvert andet år, men hun ville have sikkerhed og kom derfor igen allerede efter et år.

Væk med højre bryst

Med endnu en beroligende oplysning fra Speciallægernes Hus i Århus blev hun for første gang sendt til nærmere undersøgelse på Århus Sygehus, Tage Hansens Gade. Årsagen var i sig selv en overraskelse.

Kirsten Højen var nemlig kun bekymret over den hårdhed, hun kunne føle i sit højre bryst, men lægerne på Røntgenklinikken, der ledes af en speciallæge, havde mistanke om en forandring i venstre bryst. Den ville dog, ifølge speciallægen, »sandsynligvis« være godartet.

Ved ultralydsundersøgelsen havde han ikke set forandringer i højre bryst, der tydede på en ondartet svulst. Alt i alt var de gode bulletiner for Kirsten Højen. Mindre end to måneder senere, nemlig 12. juni blev det nødvendigt at fjerne hendes højre bryst ved en operation på Århus Sygehus.

Det var held i uheld, at hun kom til undersøgelse på Århus Sygehus. Hvis det ikke var sket, ville knuderne i hendes højre bryst måske ikke være blevet opdaget. Hun kom jo for at få undersøgt det venstre.

Bevismaterialet væk

Kirsten Højen Nielsen, der er arvelig belastet, fik et chok. Meddelelsen om, at hun skulle opereres, var ufattelig for hende så kort tid efter »frifindelsen« på Røntgenklinikken. Hun havde to ondartede kræftsvulster i det højre bryst.

Allerede ved den første undersøgelse på sygehuset, blot en måned efter mammografi- og ultralyds-undersøgelsen i Speciallægernes hus, stod det klart, at der var noget galt med hendes højre bryst. Lægen, der foretog mammografi og ultralydsundersøgelse, var ikke i tvivl:

»Der er noget. Hvad det end er, så skal det bestemt fjernes.«

Forsøget på komplet at afdække, hvordan det kunne gå så galt med kontrollen af Kirsten Højen Nielsen, hvorfor man på Røntgenklinikken kunne tage så gruelig fejl, er blevet vanskelig måske umulig. De billeder, der kunne tænkes at være en vigtig brik i bevismaterialet, findes nemlig ikke i arkivet. Det er desværre ikke første gang, at afgørende materiale på uforklarlig vis er forsvundet i det århusianske sundhedsvæsen.

Århus Sygehus, Tage Hansens Gade, lånte billederne af mammografien på Røntgenklinikken i Speciallægernes Hus. Afdelingen returnerede dem angiveligt 8. august i fjor. Problemet er, at man på Røntgenklinikken nu ikke kan finde dem, hvor de burde være, nemlig i arkivet.

Arveligt belastet

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder, og Danmark er et af de lande, hvor sygdommen oftest forekommer. Den kan arves. Kirsten Højen er genetisk belastet, hvad lægerne var fuldt informerede om. Hendes mor og hendes moster har begge fået begge deres bryster fjernet, ligesom en anden moster også har været igennem en brystoperation.

Moderen lever i bedste velgående. Sygdommen har derfor ikke »fyldt« så meget i Kirstens liv, selvom hun allerede som 40-årig vidste, at hun statistisk havde en højere risiko end de fleste.

Med de mange undersøgelser gjorde hun alt, hvad sundhedsmyndighederne anbefaler for at have situationen under kontrol. Alligevel gik det galt.

Hun fortæller, at hun ved selvundersøgelse fandt hårdt væv i det højre bryst for år tilbage. Røntenklinikkens chef, der er speciallæge i radiologi, beroligede hende med, at det var noget kalkvæv eller lignende, ikke noget farligt. Der var ingen grund til bekymring.

Blot et nummer

Kirsten Højen ser tilbage på undersøgelsen og på den måde, som hun efterfølgende blev orienteret på med ubehag.

»Jeg følte, at jeg blot var et nummer i et stort system«, siger hun. »Jeg fornemmede, at der var et stort tidspres på Røntgenklinikken. Den enkelte skulle ekspederes i en fart.

Min bekymring over det hårde væv i højre bryst blev næppe taget alvorlig. Jeg mener, at jeg fik en arrogant behandling.«

Ikke mindst på baggrund af de nævnte brystkræft-tilfælde i den nærmeste familie, undrer Dan og Kirsten Højen sig over, at hun ikke på et langt tidligere tidspunkt er sendt til undersøgelse på Århus Sygehus. Dan Højen har på sin kones vegne, forgæves, synes han, afkrævet lægerne et svar.

På Røntgenklinikken i Speciallægernes Hus har lederen og den anden speciallæge delt arbejdet med undersøgelse for brystkræft. Førstnævnte tager sig af mammografien, medens speciallægen, ifølge klinikchefen, har ansvaret for bedømmelsen.

Tavshed i fire mdr.

Dan Højen bad tidligt skriftligt lægerne på Røntgenklinikken om en forklaring på, hvorfor hans kone havde været igennem et så forbløffende undersøgelsesforløb. Han mener, at det rejser spørgsmålet om, hvad forebyggende undersøgelser for brystkræft er værd, og om de i virkeligheden indgiver patienterne en falsk tryghed.

Men svarene udeblev. Der måtte endnu flere breve til.

Først efter rekommanderede breve til henholdsvis klinikchefen og speciallægen, hvori Dan Højen meddelte, at han forventede et svar »senest om 14 dage«, kom der svar d. 27. november 2006 fra lederen og to dage senere fra speciallægen.

Der var da gået fire måneder siden den første anmodning om en forklaring. Det er et åbent spørgsmål, om det var tidsfristen, der dog ikke var tilføjet nogen trussel om en klagesag, der endelig fremkaldte en reaktion.

I forbindelse med brystoperationen fik Kirsten Højen fjernet lymfeknuder i armhulen, så kræften ikke skulle brede sig. I juli blev hun opereret igen i kanten af det bortopererede bryst, da man ville være sikker på, at alt det syge væv var væk.

Jeg beklager

Klinikchefen bekræfter i sit brev til Dan Højen, at han d. 21. april foretog både mammografi og ultralydsundersøgelse af Kirsten Højen. Han påviste ingen forandringer i højre bryst tydende på en ondartet svulst og skriver:

»Ved efterfølgende vurdering på Århus Sygehus, Tage Hansens Gade påvistes to ondartede svulster i din kones højre bryst. Hvis de var mulige at erkende med ultralydsundersøgelse, har jeg desværre overset dem.

I så tilfælde beklager jeg meget det skete.«

Videre i brevet understreger klinikchefen, at man hverken i Danmark eller i udlandet kan påvise alle ondartede svulster i brysterne ved mammografi og ultralydsundersøgelse. Med henvisning til en doktordisputats, der kom for et år siden, oplyser han, at Speciallægernes Hus i Århus er den af 47 danske instanser, der har overset færrest kræfttilfælde.

Han udtrykker forståelse for, at det er et stort chok at få en så alvorlig diagnose som brystkræft , men slutter:

»Ydelsen fra Røntgenklinikken beklages endnu engang. Så vidt jeg forstår, er diagnosen af din kones brystkræft ikke forsinket på grund af det skete.«

Forsinket diagnose

Netop afslutningen af brevet gør Kirsten Højen vred.

»I fire år gjorde jeg opmærksom på, at der kunne være noget galt med mit højre bryst,« siger hun. »Hvordan kan klinikchefen så mene, at diagnosen ikke er forsinket ? Han kunne have lyttet til mig og taget min angst alvorlig, så han for flere år siden havde sendt mig til undersøgelse på det daværende Århus Amtssygehus, som nu hedder Århus Sygehus, Tage Hansens Gade.

Det er almindelig kendt, at jo tidligere brystkræft opdages, des mindre er risikoen for at dø af sygdommen.«

Opfatter du det, som om klinikchefen siger, at nok kan Røntgenklinikken have fejlet, men det betyder sådan set ikke noget. At du har fået at vide, at du havde kræft, da det var muligt at opdage det?

»Ja, netop. Jeg blev meget vred, da jeg læste det.«

Hele tre måneder efter operationen en pinefuld psykisk belastende lang ventetid fik Kirsten Højen 24 strålebehandlinger.

I henvendelsen til den behandlende speciallæge d. 31. juli fastholder Dan Højen sit håb og krav om at få en forklaring på hele undersøgelsesforløbet. I sit svar d. 29. november forklarer lægen sig.

Han beklager i modsætning til klinikchefen ikke noget, heller ikke at billederne fra røntgenundersøgelsen tilsyneladende er forsvundet.

Lægen oplyser i stedet, at mammografi hos brystkræftpatienter optimalt har:

»Et sandt positiv udsagn i 92-93 pct. af tilfældene«, men at den diagnostiske sikkerhed falder jo mere kirtelvæv, der er i brysterne.

Ved mammografi findes udover de egentlige knudedannelser ukarakteristiske vævsfortætninger. I den slags tilfælde er det generelt accepteret, at den supplerende ultralydsundersøgelse er den afgørende diagnostiske metode.

Sagen undersøges

Speciallægen oplyser videre, at han siden 1968 har foretaget op til 3.000 undersøgelser om året. Han mener derfor ikke at kunne placeres i gruppen af uerfarne læger, der i dette land årligt sender hundredvis af kvinder hjem fra mammografiundersøgelser med falsk besked om, at de er raske. Videre hedder det i brevet:

»Aktuelt kan jeg ikke kommentere den mammografi, som din hustru fik foretaget sidst, da billederne var udlånt til Århus Sygehus, Tage Hansens Gade. Afdelingen mener at have returneret billederne d. 8. august, men vi har ikke kunnet finde billederne i vores arkiv.«

Til slut hedder det i brevet:

»Der er dog ingen tvivl om, at den sidste undersøgelse er sammenlignet med de tidligere undersøgelser, hvor der ikke er fundet mistanke om kræftforandringer, og hvorfor der da heller ikke har været indikation for henvisning til Århus Sygehus.«

Dan Højen er ikke tilfreds med de to svar. Han ser i stedet frem til undersøgelsen og vurderingen i den uvildige instans, som Patientklagenævnet er. Han har dog denne ene kommentar til brevet fra speciallægen:

»Han behøvede ikke at have skrevet, at røntgenafdelingen på Århus Sygehus, Tage Hansens Gade, »mener at have returneret billederne«. Det var de billeder, som han havde ansvaret for at bedømme.

Jeg har selv spurgt afdelingen. Svaret var klart.

Billederne returneres ikke via postvæsenet. De bringes ud af hospitalets budtjeneste. Billederne er sendt til Røntgenklinikken i Speciallægernes hus i Morten Børups Gade 10 i Århus.«

jpaarhus@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen