Kritik: S-profil fifler med sit fravær

Lotte Cederskjold misbruger kommunens fraværssystem, så hendes mødefravær reelt er højere end i de officielle statistikker, lyder kritikken. S-gruppeformand afviser beskyldningerne.

Artiklens øverste billede
»Lotte Cederskjold har ved talrige lejligheder lavet den model, hvor hun er mødt op sent til byrådsmødet, har sat sin underskrift og er gået tidligt. Det må stå for borgmesterens regning og gruppeformandens at disciplinere det.« siger Marc Perera Christensen. Arkivforo.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Lotte Cederskjold, er den politiker i Aarhus Byråd, der har tredjemest fravær fra byråds- og udvalgsmøder.

Men i virkeligheden er hendes fravær langt højere, lyder det fra flere af hendes kolleger i byrådet.

De mener, at Cederskjold misbruger kommunens fraværssystem, så hun bliver noteret for at have været til møderne.

Men i mange tilfælde er den politiske ordfører kun til stede i begyndelsen eller i slutningen af mødet for at sikre, at det ser ud, som om hun har deltaget fuldt ud i mødet, lyder det fra flere byrådskolleger uafhængigt af hinanden.

To af dem vil ikke stå frem med navn, men De Konservatives politiske leder, Marc Perera Christensen, konstaterer overfor JP Aarhus:

»Lotte Cederskjold har ved talrige lejligheder lavet den model, hvor hun er mødt op sent til byrådsmødet, har sat sin underskrift og er gået tidligt. Det må stå for borgmesterens regning og gruppeformandens at disciplinere det.«

Marc Perera Christensen understreger, at der er nogle, »der nok vil nævne det på et gruppeformandsmøde«.

»Hvis det fortsætter længe, er vi nok nødt til at overveje at lave et registreringssystem, der tager højde for det,« siger han.

Gruppeformand bakker op

Lotte Cederskjold ønsker ikke at kommentere kritikken, men henviser til sin gruppeformand, Camilla Fabricius.

Gruppeformanden afviser beskyldningerne og bakker sin politiske ordfører op.

»Det kender jeg overhovedet ikke til,« siger Camilla Fabricius, der sidder i økonomiudvalget med Cederskjold.

Hun tilføjer, at ordføreren muligvis er kommet for sent til nogle møder pga. af DSB’s forsinkelser.

Camilla Fabricius opfordrer til at tage problemstillingen op internt i byrådet i stedet for i pressen.

Anne Nygaard (R) og Jan Ravn Christensen (SF) har heller ikke bidt mærke i, at S-profilen skulle fifle med at få sit navn noteret i mødeprotokollerne.

Enhedslistens Maria Sloth, formand for børn og unge-udvalget, som Cederskjold er medlem af, siger, at der nogle gange er nogle politikere, der går før tid til møderne, men det er ikke hendes opfattelse, at det er bevidst snyd. Heller ikke fra Cederskjolds side.

»Der har været en lille smule, men det er meget lidt. Hun kommer nogle gange 10 minutter for sent, og så har jeg fået en sms i forvejen om, at hun er blevet forsinket på arbejde. Jeg opfatter det ikke som bevidst,« siger Maria Sloth.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.