Aarhus på english

Branding: Begivenheder, bygninger og byen Aarhus markedsføres på engelsk. Aarhus Kommune har brugt millioner af kroner på international markedsføring, men eksperter sætter spørgsmålstegn ved effekten.

Artiklens øverste billede
I løbet af de seneste år er engelsk blevet det foretrukne slogansprog i Aarhus. Målet er at markedsføre byen internationalt. Spørgsmålet er, om det virker.

Skru tiden fire år tilbage. Her vil du som gæst i Aarhus være på besøg i Århus – intet mindre end Smilets By. Du ville tage til festuge, hvor årets tema er noget så hjemligt som ”Naboer”.

Fire år senere er virkeligheden en anden.

Nu er du på besøg i Aarhus, som er ”Danish for Progress”. Til festugen, der begynder i næste uge, drikker du øl under temaet ”Same but different”.

Og på byens nye havneområde skyder bygninger som Lighthouse og Marina House op, mens du kan bestille en overnatning i Aarhus’ højeste bygning, City Tower.

Samtidig skal bannere med teksten ”Rethink” minde dig om, at fra 2017 skal Aarhus være europæisk kulturhovedstad.

De seneste år er de engelske udtryk blevet flere i det aarhusianske bybillede. Ifølge en sprogforsker er det helt naturligt, at alt lige nu skal være på engelsk, men det vil heller ikke undre ham, hvis det om en tid igen skal være på dansk.

»Sådan nogle diller kommer og går. I 1950’erne sagde Preben Neergaard ”bye, bye” i alle filmene, og han sagde, at han havde en ”sweetheart”. I dag kan Sweetheart kun være Pernille Højmark og hendes band. Vi har ikke noget forhold til det ord ud over Pernille Højmark,« siger Michael Ejstrup, sprogforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Sloganpris: 1 mio. kr.

»For en del år siden var der rigtig mange slogans og reklamefilm på engelsk, og så kommer der andre perioder, hvor man siger: ”Nu skal vi fandeme snakke dansk og bevare de danske rødder!” Vi har dyrket det nordiske de seneste mange år, men for et par år siden begyndte vi så igen at åbne mere,« siger hun.

De forskellige engelske tiltag fra Aarhus Kommunes side er taget, fordi man ønsker at henvende sig til studerende, erhvervsdrivende og turister fra udlandet.

Kommunen har lagt en del penge i projektet med at internationalisere markedsføringen af byen. I budgetforliget for 2011 vedtog byrådet at afsætte 5 mio. kr. årligt til en event- og brandingpulje for at styrke markedsføringen af Aarhus. Af de 5 mio. kr. er 1 mio. kr. øremærket til at realisere byens turiststrategi, mens størstedelen af de resterende penge er blevet brugt til at gennemføre små eller større events i byen.

Men virker det?

Helt konkret har byens slogan, ”Aarhus. Danish for progress”, kostet Aarhus Kommune 1 mio. kr.

Ifølge eksperterne er det dog tvivlsomt, om internationaliseringen af sproget overhovedet har en effekt.

»Mit bud er, at det ikke får fodfæste. Hvis du siger til en københavner, at Aarhus ikke længere er Smilets By, men ”Danish for Progress”, så vil folk se på dig og sige ”Øhh, det har jeg ikke lige hørt”,« siger sprogforsker Michael Ejstrup.

Noget tyder på, at det ikke er helt forkert. Ser man på erhvervslivet i Aarhus, har kun 48 pct. hørt om byens tre år gamle slogan. Det viser en måling, som Epinion har foretaget for Aarhus Kommune.

Det gode rygtes naturligt

»Jeg tvivler på, at man kan påvise, at engelsksprogede slogans tiltrækker forskellige grupper af udlændinge. Forudsætningen for at komme i forbindelse med dem er, at man kommunikerer i deres medier i et sprog, de forstår. Det gælder både i forhold til modersmål, men det gælder også i høj grad deres sociolekt. Den måde, de er vant til at tale og kommunikere på. Markedsføringen skal være målrettet den bestemte målgruppe,« siger han og tilføjer:

»Hvis man tænker på en potentiel målgruppe, f.eks. kulturturister eller erhvervslivet, så har jeg svært ved at se, at de vil blive påvirket af et engelsksproget slogan. De vil i højere grad søge information på en aktiv måde, så det er nok i virkeligheden mere informationerne, der skal være på engelsk,« siger Martin Henriksen.

Mens trendekspert Kirsten Poulsen mener, at man skal have mere fokus på at lave det gode produkt end på at markedsføre det.

»Det handler om at have et produkt med nogle reelle værdier, som har noget at byde på. Hvis det er et reelt og godt produkt, er det ligegyldigt, om det sker på dansk eller på engelsk. De gode produkter vil som regel rygtes af sig selv,« siger hun.

Engelsk til danskerne

»Vores udgangspunkt er, at danskerne generelt kender Aarhus rimelig godt. Vores udfordring er at få fat i studerende, arbejdskraft og turister fra udlandet og få dem til at søge mod Aarhus,« siger han og mener ikke, at der også er behov for et dansk slogan.

»Når jeg kigger på vores danske målgrupper, er jeg ret sikker på, at f.eks. de danske studerende også gerne vil hen til en by, som virker international på mange måder. Det med at tænke internationalt, mener vi derfor også, appellerer til danskere,« siger erhvervschefen.

Det lader altså til, at aarhusianerne – i hvert fald for en stund – må vænne sig til de engelske udtryk.

Når tv2 og Thomas Helmig skyder festugen i gang på fredag, er det ikke første gang, at de spiller sammen til en festuge.

Men det er første gang, at de gør det for 40.000 mennesker i Mindeparken.

Så koncerten bliver ”same but different”. Eller bare den samme, men anderledes.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.