Politisk ordfører tordner mod sin partifælle

»Jeg er ved at få nok af ham,« lyder det fra Venstres politiske ordfører i byrådet, Gert Bjerregaard, om kollegaen Kristian Pihl Lorentzen, der er Venstres trafikordfører.

Artiklens øverste billede
Gert Bjerregaard (V) er ved at samle en komité, der skal arbejde for at forbedre trafik forholdene på E45. Foto: Gregers Tycho

Kritikken er skarp, når Gert Bjerregaard, Venstres politiske ordfører i byrådet og folketingskandidat i Aarhus, skal beskrive partifællen Kristian Pihl Lorentzens arbejde som trafikordfører i Folketinget.

Pihl Lorentzen vil hellere arbejde for en hærvejsmotorvej end for en udvidelse af E45 i Østjylland, mener Gert Bjerregaard, der mistænker sin partifælle for at lefle for borgerne i Viborg, hvor han er valgt.

»Jeg er ved at få nok af Kristian Pihl Lorentzen. Han forholder sig ikke til fakta. Jeg har respekt for, at politikere prøver at understøtte de områder, de nu er valgt i, men der skal også være balance og fornuft i tingene, og det er der ikke længere, når man fortsætter med at tale om en hærvejsmotorvej,« tordner Gert Bjerregaard, der stiller op til Folketinget ved næste valg og dermed kan blive en meget nær kollega med Kristian Pihl Lorentzen.

»Han har en særdeles vigtig rolle, når han er trafikordfører for Venstre. Så skal man ikke lave de her lobbyprojekter for en snæver kreds i Midtjylland. Man skal se overordnet på tingene,« siger Bjerregaard.

Kritikken afvises

Men Kristian Pihl Lorentzen afviser kritikken og henviser til, at hvis man nærlæser Venstres helhedsplan, begynder man rent faktisk med at gøre noget ved kapaciteten på E45.

»Jeg vil ikke ud i en diskussion med Gert Bjerregaard overhovedet, for vi er helt enige om prioriteringerne, så vidt jeg forstår. Gert Bjerregaard er meget opsat på at få udvidet E45, ligesom jeg selv er. Det er punkt 1 i Venstres helhedsplan, så derfor er der ingen modsætninger,« siger Kristian Pihl Lorentzen og tilføjer:

»Hvis du ser på det tidsmæssigt, så er det jo rigtigt, at vi igangsætter en planlægning af Hærvejsmotorvejen, men det er jo et projekt på længere sigt. Først udvider vi E45 på den mest presserende strækning mellem Aarhus og Skanderborg, og så planlægger vi Hærvejsmotorvejen sideløbende, med henblik på at den er bygget i 2030.«

Komité for E45-udvidelse

Gert Bjerregaard har flere gange understreget, at E45 skriger på en udvidelse og henviser til, at en analyse foretaget af Vejdirektoratet slår fast, at en hærvejsmotorvej, som går ned gennem Midtjylland, ikke vil kunne løse de trafikale problemer på E45.

Den aarhusianske politiker mener, at det ikke er lykkedes den røde fløj i Østjylland at forbedre infrastrukturen i Østjylland og Aarhus, selvom venstrefløjen har haft regeringsmagten.

Derfor vil Bjerregaard nu stå i spidsen og samle både folketingsmedlemmer og –kandidater på tværs af partierne og skabe en decideret komité, der skal arbejde for en udvidelse af E45.

»Det er altafgørende, at vi står samlet om at forbedre trafikforholdene på E45. Derfor glæder det mig også, at syv folketingsmedlemmer på tværs af partierne nu har givet udtryk for, at E45 skal udvides til seks spor. Men én ting er positive tilkendegivelser, noget andet er politisk handling,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.