»God reform, blandet opbakning«

Skolereformen vil give en bedre skole, siger 11 skoleledere i en minirundspørge.

Artiklens øverste billede
Den nye skolerefom byder på store udfordringer, og hverken skoleledere eller lærere kan overskue det hele fra dag ét. Holdningen er dog forholdsvis positiv. Foto: Sisse Dupont

Der er masser af gode ideer i den nye skolereform – og masser af store udfordringer.

Det er grundtonen i en minirundspørge, som JP Aarhus har foretaget blandt skolelederne i Aarhus.

Her har ledere på 11 skoler meldt tilbage og blandt andet givet deres personlige syn på skolereformen og en vurdering af stemningen blandt medarbejderne på deres skole. Det overordnede billede viser, at skolelederne har et positivt syn på ideen og indholdet i skolereformen. Det viser følgende udsagn fra en række skoleledere:

»Grundelementerne i reformen er jeg varm tilhænger af, for det vil føre til en bedre folkeskole med en forbedret kvalitet til gavn for eleverne.«

»Reformen har langt flest fordele. Jeg er enig i målene og enig i, at vi skal tage udgangspunkt i børnenes læring.«

»Fordelen er, at der sættes fokus på målopfyldelse, faglighed, bevægelse og lektiehjælp.«

Hårdt for de trætte

En skoleleder hæfter sig især ved de nye elementer i reformen:

»Vi glæder os til håndværk og design. Vi synes godt om motion og bevægelse, tidligere fremmedsprogsundervisning og en længere og mere varieret skoledag.«

Men netop den længere skoledag, som vil betyde henholdsvis 30 timer, 33 timer og 35 timer for de små, de mellemste og de ældste skolebørn, har også sine ulemper, mener én skoleleder. Og en anden ser det som en klar forudsætning for succes, at hjemmearbejdet skal forsvinde:

»Den længere skoledag bliver en udfordring for den gruppe af elever, som trættes hurtigere end andre.«

»Det er kun en styrke med den længere dag, hvis lektierne forsvinder. Ellers drukner børnene i skolearbejde. Eleverne skal arbejde, mens de er på skolen og have fri, når de går hjem.«

Stor utilfredshed

Som omtalt på forsiden af avisen er en række lærere stærkt bekymrede for, at flere timers undervisning vil gå ud over forberedelsen og dermed kvaliteten af undervisningen.

Den bekymring skinner også igennem, når skolelederne skal beskrive stemningen blandt medarbejderne i forhold til skolereformen og de nye arbejdstidsregler.

Det fremgår blandt andet af de følgende udsagn:

»Opbakningen er blandet. Vi har positive lærere, men også lærere, som har svært ved at lægge lockouten bag sig, og som er negativt stemte overfor reformen.«

»Opbakningen til skolereformen er ok, men der er absolut stor utilfredshed med den politiske håndtering af lærernes arbejdstidsaftale.«

»Opbakningen er meget blandet. Nogle er spændte, nogle er bekymrede og nogle ser frem til de nye muligheder. Vi er ved at være der, hvor alle siger: Lad os nu komme i gang med år 1.«

Med til at øge usikkerheden for det nye skoleår er også, at skolereformen og den nye arbejdstidsaftale skal i gang samtidig, og så er vejledningerne om reformen tilsyneladende ret uklare.

»Det er svært for lærerne at differentiere mellem reformen og den nye arbejdstidsaftale. Ærgerligt at de falder samtidigt.«

»Planlægningsgrundlaget fra ministeriets side har været komplekst og tungt at danse med. Vi aner ikke på nuværende tidspunkt, om ressourcerne kommer til at stå mål med efterspørgslen.«

Fundamentet er lagt

Stefan Møller Christiansen, skoleleder på Tranbjergskolen og formand for Aarhus Skolelederforening, er helt på det rene med, at ingen skoler rammer plet fra første dag.

»Det er så store forandringer, der skal ske, at vi bliver nødt til at sige, at nu er fundamentet lagt, så vi kan komme i gang. Men ingen af os kan overskue det hele fra dag et, så vi må gøre det bedste, vi kan fra starten, og så justere hen ad vejen,« siger skoleleder Stefan Møller Christiansen.

Folkeskolerne i Aarhus har første skoledag mandag den 11. august.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.