Aarhus er slet ikke Fairtrade-by

Politikere har skændtes om, hvorvidt Aarhus fortsat skal være Fairtrade-by. Nu viser det sig, at kommunen i øjeblikket ikke har denne status.

Artiklens øverste billede
Det vakte stor jubel, da Aarhus i 2010 blev udnævnt til officiel Fairtrade-by, og den daværende borgmester Nicolai Wammen (S) modtog diplomet omringet af ”fairtrade-fighters” fra Mellemfolkeligt Samvirke. Arkivfoto: Cathrine Ertmann/Polfoto

På Aarhus Kommunes hjemmeside kan man læse, at byen er officiel Fairtrade-by. Den oplysning bliver bekræftet på Fairtrade-mærkets hjemmeside, hvor Aarhus er nævnt sammen med fem andre officielle Fairtrade-byer.

Sandheden er dog en anden.

Ifølge kommunens afdeling for indkøb og udbud har Aarhus Kommune ikke været en officiel del af Fairtrade-ordningen siden 2012, da en ansøgning om en forlængelse af status som Fairtrade-by blev sat i bero pga. en klagesag fra en borger. Og denne oplysning er ny for flere af byrådets politikere.

For nylig konkluderede et engelsk forskerhold fra University of London, at Fairtrade ikke forbedrer levevilkårene for de fattigste i landdistrikterne i Etiopien og Uganda.

Ifølge undersøgelsen er lønningerne hos arbejderne i Fairtrade-produktioner endda lavere end hos kollegerne, der arbejder i konventionel kaffe-, te- og blomsterproduktion, og det fik hele den borgerlige fløj til at kræve, at kommunen stoppede med at være en del af ordningen hurtigst muligt.

V: Genansøg ikke

Venstre udarbejdede endda et beslutningsforslag, hvor partiet bl.a. foreslog at droppe ordningen.

Forslaget er dog ikke sendt endnu, og konfronteret med oplysningerne om, at Aarhus ikke har været Fairtrade-by siden 2012, siger Lene Horsbøl:

»Nu kan vi jo vende det på den måde, at vi sikrer os, at kommunen ikke genansøger om at være Fairtrade-kommune. Den udmelding, jeg har fået fra Socialdemokraterne, er, at man vil genansøge om det,« siger Lene Horsbøl (V).

Som særlig udnævnt Fairtrade-by har Aarhus Kommune gennem de seneste år brugt skattekroner på kaffe, te og andre produkter for at fremme bæredygtige produkter og støtte verdens fattige bønder. Men det er altså ifølge det engelske forskerhold ikke tilfældet, og Venstre blev dermed bekræftet i partiets fordom om, at »det var et forslag, man har det godt i maven med, men at det måske ikke har meget at gøre med virkeligheden,« lød det fra Lene Horsbøl i forrige uge.

»Når det både står på kommunens hjemmeside og på Fairtrades hjemmeside, så har man jo heller ikke en chance for som menigt byrådsmedlem at vide det, hvis det er det signal, kommunen sender på vores hjemmeside,« siger Lene Horsbøl. Hun undrer sig over, at Socialdemokraterne ikke har sørget for at forlænge aftalen, når partiet har fortalt, at det vægter Fairtrade-principperne højt.

Overrasket socialdemokrat

Det kommer bag på Socialdemokraternes gruppeformand Camilla Fabricius, der er varm fortaler for ordningen, at kommunen ikke har fået genansøgt om at blive Fairtrade-by.

Hun kan godt huske borgerklagen, der ifølge afdelingen for indkøb og udbud under borgmesterens afdeling først fik Statsforvaltningen Midtjylland til at udtale, at ordningen lå uden for kommunens formål, mens Økonomi- og Indenrigsministeriet i maj 2013 gav grønt lys til sådanne tiltag.

»Vi vandt sagen, og så vil jeg jo have en klar forventning om, at når vi en gang har lavet en aftale om, at Aarhus skal være Fairtrade-by, og vi har et meget klart og tydeligt flertal bag at støtte op om både det miljømæssige og arbejdstagerrettighederne, at så sætter kommunen det i værk. For mig at se er det en teknisk ting, som administrationen må få styr på,« siger Camilla Fabricius, som regner med, at ansøgningen nu bliver sendt.

Hun vurderer, at der, trods det manglende Fairtrade-by-stempel, fortsat bliver købt ind efter principperne:

»Hvis man kigger på rådhuset, og det der er købt ind, har man jo handlet efter det alligevel.«

Afdelingen for indkøb og udbud kan ikke udtrække tal for Fairtrade-køb, men vurderer, at mærket inden for det »suverænt største« fødevareområde tegner sig for ca. 340.000 kr. ekskl. moms om året.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.