Aarhusianerne kan være glade for blæsten

At bly er fjernet fra benzinen er den største succeshistorie inden for folkesundheden, siger professor Torben Sigsgaard, Aarhus Universitet.

Artiklens øverste billede
I Banegårdsgade står der en luftforureningsmålerstation, der er en af to i Aarhus. Den anden står i Valdemarsgade. Foto: Michael Hansen

En tommelfingerregel siger, at 30 pct. af den luftforurening, der findes i en by som Aarhus, kommer fra lokale kilder.

70 pct. kommer udefra – fra Rom, Ruhr-distriktet og det nordlige Tyskland.

»Men vi er så også i den heldige situation, at forureningen let kommer væk herfra igen og fortsætter over mod Sverige,« siger professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

»Det skyldes, at vi ligger i et åbent område med meget vand omkring byen. Det betyder, at meget af den dårlige luft forsvinder, når det blæser.«

Lobbyarbejde i EU

Torben Sigsgaard har i mange år været med i arbejdet med at udforske luftforureningens påvirkning af menneskets sundhed.

Bl.a. deltager han i en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, og han er gennem Dansk Lungemedicinsk Selskab med i en europæisk lægeorganisation, der i de senere år har presset på for at få EU til at stramme kravene til luftforureningen i storbyerne.

»At bly blev fjernet fra bilernes benzin er ubetinget den største succeshistorie i de senere år inden for folkesundhed,« siger han.

»For 30 år siden målte vi rask væk bly i blodet på gravide kvinder på 20 mikrogram pr. deciliter. Det er i dag væsentligt mindre – bl.a. fordi vi også sørger for, at gravide kvinder ikke udsættes for bly i arbejdsmiljøet.«

For meget bly i blodet hos gravide kan skade fostret og bl.a. svække barnets intelligens samt give det koncentrationsbesvær.

Filtre på skorstene

Torben Sigsgaard ser bl.a. den generelle positive udvikling som et resultat af, at industrien ikke længere forurener så meget. Der er f.eks. kommet filtre på kraftværkernes skorstene.

»Der er heller ingen tvivl om, at den bedre rensning af udstødningen fra personbiler og lastbiler, der er blevet gennemført gennem de senere år, har haft en positiv virkning for den enkelte bil,« siger han.

»Men det er som om, at vi ikke rigtig kan se den fuldstændige virkning af det på gadeplan. Her går en del af forskningen nu ud på at finde ud af, hvad årsagen kan være. En af teorierne er, at der er blevet mere trafik og dermed mere trængsel, som gør, at bilerne er længere om at komme fra a til b. Og det øger forureningen fra den enkelte bilmotor,« understreger professoren.

Det handler bl.a. om, at en bilmotor forurener mest, når bilen holder stille og skal i bevægelse. Det er årsagen til, at Torben Sigsgaard mener, at det er en god idé at bygge den meget omdiskuterede tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus.

»Som det er i dag, forurener en stor lastbil med megen last, hver gang den holder ved et lyskryds på Marselis Boulevard og skal op i fart for at køre videre,« forklarer han.

»Tunnelen vil give lastbilerne mulighed for at køre lige igennem, og derfor vil forureningen være mindre.«

Den internationale forskning på området går i disse år i retning af at undersøge virkningen af de små partikler, som er i luften. De kommer i byområder bl.a. fra dieselbiler og i parcelhuskvarterer og i kolonihaver fra brændeovne.

I flere år har man været klar over, at små partikler kan virke skadelige på helbredet – specielt for personer, der bor tæt på meget trafikerede veje. Derfor har der i nogle år været målt grænseværdier for partikler mindre end en hundrededel millimeter – i videnskabeligt sprog kaldet PM 10.

Nu er interessen imidlertid også rettet mod partikler, der er mindre end en titusindedel millimeter (PM 0,1).

»De er så små, så de er i stand til at komme ud i de fineste dele af lungerne – alveolerne – hvor de kan gøre skade,« siger Torben Sigsgaard.

»Vi har imidlertid endnu ikke data, der gør det muligt at undersøge, om der er en sammenhæng. Det skyldes bl.a., at det er svært at udvikle udstyr, der kan måle så små partikler.«

Ændring blev udskudt

Det var meningen, at EU i 2013 skulle have revurderet det gældende luftforureningsdirektiv, men det valgte kommissionen at udskyde på ubestemt tid – til stor skuffelse for Torben Sigsgaard og hans europæiske kolleger.

De havde i forbindelse med revisionen indleveret et forslag med 10 principper om ren luft, der bl.a. går ud på at stramme flere af de gældende grænseværdier for indhold af partikler og kvælstofilter.

»Vi synes, at det er ærgerligt, at EU-Kommissionen ikke vil revidere luftforureningsdirektivet nu,« siger han.

»Det sker formentlig efter pres fra de østeuropæiske lande. Så EU vil fremover have højere grænseværdier, end WHO anbefaler – og højere end f.eks. amerikanske storbyer.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen