Aarhus-virksomhed kan ikke undvære udlændinge

Aarhusiansk telemarketingbureau ville ikke kunne eksistere uden udenlandsk arbejdskraft fra især studerende. Mange bruger det som et springbræt til et relevant job i Danmark efter endt uddannelse, lyder det.

Artiklens øverste billede

»Vi kunne ikke drive virksomheden, hvis ikke vi havde deres ekspertise.«

Sådan lyder det fra Michael Flintholm, der er direktør i telemarketingvirksomheden FGT Business Research. En virksomhed, der på vegne af primært eksportvirksomheder via telefonen forsøger at opspore nye kunder i udlandet.

Virksomheden er dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft og fremhæves af den uafhængige erhvervsorganisation Erhverv Aarhus som en af de virksomheder i Aarhus, der er god til at rekruttere og udvikle udenlandske studerende.

»Når vi ringer til potentielle kunder i Tyskland eller Frankrig, skal jeg bruge nogle medarbejdere, der kender kulturen. Vores arbejdsværktøj er telefonen, og hvis der sidder en dansker, som med sit gymnasietyske siger ”Gutentag”, så går det galt,« siger Michael Flintholm, der i år har haft 97 udenlandske medarbejdere ansat, hvoraf en stor del af dem er studerende.

Værdifuld indsigt

Ifølge Erhverv Aarhus halter mange virksomheder i byen ellers efter, når det kommer til at udnytte de internationale studerendes arbejdskraft. Undersøgelser viser, at virksomhederne i stigende grad får brug for international ekspertise, og derfor er det vigtigt, at integrationen for eksempel begynder allerede med et studiejob, så de studerende kan lære den danske arbejdskultur at kende, understreger Erhverv Aarhus.

»De kan være guld værd for globale virksomheder. Hvis man eksempelvis ønsker at eksportere til Kina, er det oplagt at hyre en kineser, som har den fornødne viden og indsigt i både de skrevne og uskrevne regler, når man laver forretning i Kina,« siger Bente H. Steffensen, direktør for Erhverv Aarhus.

Udnyt ressourcerne

Også Michael Flintholm opfordrer endnu flere virksomheder til at drage nytte af de mange internationale studerende i byen. Det vil gavne både virksomheden og de studerende, der kan bruge studiejobbet som et springbræt til at få et relevant job i Danmark efter endt uddannelse, mener han.

»Vi er godt klar over, at vi blot fungerer som et studiejob for dem, men vi forsøger også at gøre, hvad vi kan for at ruste dem til det danske arbejdsmarked. Det er jo dyrt for samfundet, hvis de bare tager deres uddannelse og derefter tager hjem til Brasilien, eller hvor de nu kommer fra,« siger Michael Flintholm, der ofte bliver ringet op af både større og mindre virksomheder i Aarhusområdet, som vil have en reference på en tidligere ansat.

»Det gør mig glad, for jeg tror på, at vi har været med til at give den studerende lyst til at blive og arbejde i landet,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.