Aarhus – rekordernes by

Kulturen trækker stadig flere gæster til Aarhus.

Artiklens øverste billede
Edvard Munch-udstillingen på Aros, som daværende direktør Jens Erik Sørensen stod bag, var så populær, at publikum måtte bestille tid for at komme ind. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen

2013 blev rekordernes år for flere af de aarhusianske kulturinstitutioner.

Fremme i skoene var således Aros, der med et besøgstal på 568.361 satte besøgsrekord for tredje år i træk. Det går i disse år konstant fremad for museet, der i 2011 havde 523.000 og året efter 551.000 gæster.

Dermed kommer det aarhusianske kunstmuseum tættere og tættere på titlen som Danmarks mest besøgte kunstmuseum, som lige nu vogtes af Louisiana i Humlebæk, der sidste år havde 593.000 gæster og forventes at nå nogenlunde samme antal i år.

Aros havde god hjælp af en Edvard Munch-udstilling, der var så populær, at man måtte bestille tid for at komme ind, og fik også et kongeligt skub, da dronning Margrethe og prins Henrik indvilgede i, at 150 af deres værker for første gang kunne udstilles sammen på museum.

Høj belægning

I musikhuset havde man et år med næsten 440.000 besøgende og rekordhøj belægning på arrangementerne. Ganske vist er dét det laveste besøgstal i flere år, til gengæld var der en belægning på over 70 pct. til de 1.410 arrangementer i byens store kulturhus i 2013.

Det betyder, at musikhuset havde flere gæster end forventet. Besøgstallet rummer både betalings- og gratisarrangementer samt erhvervsarrangementer.

I 2012 gæstede 512.935 musikhuset, hvilket var ekstraordinært højt pga. tre store musicals: “Grease”, “Den Eneste Ene” og “Elsk Mig i Nat”, der alene trak 60.000 gæster. Rekorden blev sat i 2010, da musikhuset første gang rundede den halve million gæster – i alt 521.000 gæster kunne det prale af det år. I 2011 var der 507.000 gæster.

Nostalgisk succes

Også i Den Gamle By klappede man i hænderne, da 2013-tallet blev gjort op.

480.000 gæster gik i årets løb ind for at se på fortiden, ikke mindst den nære.

Museet havde nemlig selv en forklaring på sit rekordhøje besøgstal: Tårnborg med lejligheder og konditori fra 1974, som er blevet bygget for 161 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden.

Det tiltrækkende er, at gæsterne ikke skal være ret gamle, før de kan genkende dele af deres egen historie i denne bydel, der til sommer udvides med et minimarked, en damefrisør og en bogcentral med både lødige og knap så lødige blade og litteratur. Siden kommer bl.a. et jazzværtshus til.

Ligesom Aros rider Den Gamle By på en bølge af fremgang: 2012 var det næstbedste år nogensinde, og 2011 var også i top.

Aarhus Teater satte ikke rekord i det samlede billetsalg, det har nærmere været skuffende i første halvdel af 2013. Hele sæsonen, der gik fra sommeren 2012 til sommeren 2013, resulterede i kun 65.000 solgte billetter, men her i efteråret tog det fart: På seks måneder solgte teatret 51.000 billetter.

Ikke mindst teaterkoncerten med Kim Larsen-sange, ”Dagen før”, trak fra og gav Aarhus Teater sin årsrekord: Det er over 10 år siden, at teatret har solgt så godt i forsalg. Forestillingen spiller til den 1. februar, og da vil 26.800 teatergængere have set den her i Aarhus. Det er flere, end der så den på Aveny-T i København, som den er blevet til i et samarbejde med, hvor den trak 22.500 gæster.

Så er der lige endnu en kulturel rekord, som Aarhus kan prale af. Yahya Hassan, der voksede op i Trillegårdsområdet, skrev sine barn- og ungdomsoplevelser i poetiske versaler. Digtsamlingen ”Yahya Hassan” har rundet et oplag på 100.000 og er nu den bedste sælgende nogensinde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.