Politikere er klar til musikdialog

Politikerne vil forbedre samarbejdet med Northside, Spot Festival og Grøn Koncert. Borgmester og to rådmænd lover enklere tilskudsmodel.

Artiklens øverste billede
Folkene bag Northside glæder sig over, at Aarhus Kommune nu ser ud til at være klar til dialog.

»Kom frisk. Lad os høre ideerne.«

Sådan lyder invitationen fra Henrik Vestergaard, byrådsmedlem for Venstre og medlem af kommunens kulturudvalg.

Invitationen kommer, efter at tre koncertarrangører i JP Aarhus torsdag under overskriften ”Vil Aarhus musikken?” kritiserede byens politikerne for ikke at forholde sig til musikkens fremtid.

»Vi er netop gået i gang med at formulere kommunens kulturpolitik 2014-2017, som skal være færdig i løbet af næste forår og sommer, og derfor er det helt oplagt at inddrage den rytmiske musiks vilkår. Jeg opfordrer derfor de tre arrangører til at søge foretræde for kulturudvalget, så vi kan høre deres idéer og ønsker. Fordelen ved kulturudvalget er, at politikere fra alle partier får den samme basisviden,« siger Henrik Vestergaard.

De tre kritiske koncertarrangører er Gunnar K. Madsen, Spot Festival, Theis Petersen, Grøn Koncert og Brian Nielsen fra Northside.

Åbnet for en dialog

Onsdag eftermiddag havde Brian Nielsen fra Northside med et halvt års forsinkelse fået et møde med borgmester Jacob Bundsgaard (S), og de to rådmænd Laura Hay (V) og Marc Perera Christensen (K) på rådhuset for netop at styrke dialogen og samarbejdet mellem arrangør og kommune.

Et møde, som ifølge Brian Nielsen, fik en positiv udgang:

»Det var ærgerligt, at der skulle gå et halvt år, før vi kunne få mødet, for vi er nu langt inde i planlægningen af næste års festival. Men det var et positivt møde, hvor der blev lyttet og vist interesse for øget samarbejde, og jeg tror, at der nu er åbnet en dør for en bedre dialog. Vi besluttede at nedsætte en fælles arbejdsgruppe til at udvikle samarbejdet,« siger han.

Ja til invitation

Brian Nielsen glæder sig desuden over invitationen til kulturudvalget:

»Den invitation siger jeg ja tak til, for når byrådet vedtager de overordnede linjer for kulturen, er alle politiske partier med, og derfor er invitationen til kulturudvalget en god mulighed for at snakke med en bred kreds af politikere,« siger han.

Kant og karakter til byen

Efter torsdagens kritiske indlæg i JP Aarhus udsendte Jacob Bundsgaard (S), Laura Hay (V) og Marc Perera Christensen (K) i går en fælles udtalelse, hvor de giver fuld opbakning til de tre koncertarrangører.

»Med Northside, Spot Festival og Grøn Koncert er der i Aarhus et stærkt tilbud på den musikalske arena. Det både beriger byens mange musikelskere og påkalder sig stor opmærksomhed både nationalt og internationalt. De store festivaler er i høj grad med til at give Aarhus kant og karakter, og vi er meget imponerede over den ildhu og kompetence, der kendetegner personerne bag,« hedder det fra de tre ledende politikere, som lover forbedret kommunalt samarbejde fremover:

»Vi har noteret os, at arrangørerne har rejst en kritik af kommunen på flere områder. Vi er optagede af at være i tæt dialog med arrangørerne og sikre, at vi som samarbejdspartner og myndighed opleves som lydhøre og imødekommende. Vi har derfor aftalt, at vi i fællesskab vil kigge på, hvordan vi fremover kan udvikle os yderligere som attraktiv samarbejdspart,« hedder det i udtalelsen.

Enkel tilskudsmodel

Et konkret kritikpunkt fra arrangørside er, at den støtte, som kulturforvaltningen giver, bliver ædt op af de lejeafgifter, som opkræves i teknikforvaltningen for leje af grønne områder.

Afgifter, der i øvrigt regnes som nogle af landets højeste.

Den praksis skal ifølge borgmester og rådmænd ændres:

»Første konkrete initiativ bliver at finde frem til en mere enkel tilskudsmodel til store by-events. Den nye model skal sikre, at det kommunale tilskud og afregning med de store events fremover foregår på en mere simpel måde,« hedder det i udtalelsen.

I initiativet er dog ikke nævnt et tilsagn om at reducere afgifterne, som udgør 1,2 mio. kr. årligt og er fastsat af byrådet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.