Tivoli sparer millioner med aarhusiansk LED

En virksomhed fra Lystrup skal levere 85.000 energisparepærer til Tivoli.

Artiklens øverste billede
Lars Liebst, direktør for Tivoli, og Stig Lucas, direktør for e3light Professionals.

Det er store krav, man skal leve op til, for at kunne få sine pærer til belysning i Tivoli i København. Især hvis man er en sparepære.

Men Lystrup-virksomheden e3light Professional A/S har alligevel gjort forsøget. Og efter halvandet års arbejde er de bæredygtige LED-pærer kommet igennem Tivolis skrappe kvalietstjek, hvor de skal erstatte 85.000 halogen - og glødepærer.

Det forventes at spare Tivoli for adskillige millioner kroner på el-regningen de kommende år, oplyser Tivoli.

"Pænere end andre LED-pærer"

Hver af de nuværende pærer bruger 15 W, mens de kommende LED-pærer, kaldet starLED, kun bruger 1,1 W.

"Vi tog udgangspunkt i de gamle, klassiske, klare glødepærer, som sidder på hele Nimb bygningen og er kendt af enhver. Målet var at skabe et LED-alternativ med samme form og lys, og vi har udviklet på en lang række forskellige typer, før vi har ramt den helt rigtige," forklarer adm. direktør i e3light Professional A/S, Stig Lucas.

Han fortæller, at det er den samme type pærer, der også skal bruges til resten af Tivolis forlystelser, restauranter og faciliteter og tilføjer, at pærerne har en flot og varm lyskvalitet i forhold til, hvad man typisk tænker om LED-lys.

Sparer 2,4 mio. KwH. 

Og netop det kolde lys har været en udfordring for Tivoli, som ellers gerne ville have hjulpet til at spare miljøet for noget af den massive strømbelastning.

De lavenergipærer, som kom på markedet for nogle år siden, gav nemlig et hårdt, hvidt lys og var klodsede at se på, fortæller underdirektør i Tivoli, Mogens C. Ramsløv.

”I mere end 10 år har vi arbejdet med at finde de løsninger på energiudfordringen, som både kan nedbringe strømforbruget og bevare Tivolis belysning, sådan som man kender den. Skiftet giver el-besparelser for omkring 2,4 mio. KwH., og vi er tilfredse med resultatet," siger han.

Pæren er indtil videre kun blevet testet i Haven, og der er kun skruet en enkelt pære i Nimbs facade for at se, om gæsterne kan se forskel.

Men efter planen skiftes pærerne på Nimbs facade i 2013.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.