SK Aarhus kan regne med Okkels

Til trods for nedrykning beholder klubben et af sine store talenter.

Artiklens øverste billede
Foto: Gregers Tycho

Selvom SK Aarhus i næste sæson må nøjes med at spille i 1. division frem for Dame Håndbold Ligaen, og flere af klubbens spillere derfor forlader klubben, er der dog lys i mørket for træner Claus Mogensen.

Og det er ikke et hvilket som helst lys.

SK Aarhus-profilen Anna Sophie Okkels har nemlig sagt ja til at blive i klubben, til trods for at hun dermed kun får spilletid i Danmarks næstbedste kvindelige håndboldrække i næste sæson.

Den hjemvendte datter

Dermed er det anden gang inden for et halvt år, at den 22-årige spiller træder til som SK Aarhus redningskvinde. Som en hjemvendt datter vendte hun i januar tilbage til Aarhus-klubben fra et ophold i Randers HK, hvor hun langt fra havde fået indfriet sine sportslige ambitioner.

Anna Sophie Okkels, der kommer fra Beder, startede håndboldkarrieren i Odder IGF og spillede senere i Brabrand. Hun viste hurtigt talent for sporten, og da hun gik i 9. klasse, blev hun udtaget til U16-landsholdet.

Landstræner Jan Pytlick fik også øje på det store håndboldtalent, og i 2007 fik hun debut på A-landsholdet. Året efter skiftede Anna Sophie Okkels fra Brabrand til SK Aarhus, og også her viste hun sine evner og blev hurtigt en stjerne i klubben.

Den unge landsholdsspiller blev fra alle sidder spået til at være det næste store talent på den danske håndboldscene, og mange klubber stod på spring for at kunne trække deres kamptrøje over hovedet på hende. Valget faldt på Randers HK, da Anna Sophie Okkels besluttede sig for at skifte SK Aarhus ud med en ny klub, men i dette tilfælde frydede forandringen langt fra.

Anna Sophie Okkels var kommet til Randers med tanker om meget spilletid og mulighed for at udvikle sig håndboldmæssigt.

Disse ønsker blev dog langt fra til virkelighed, da hun ikke fik den ønskede spilletid. Samtidig kom skaderne i en jævn række, og lagde også en dæmper på talentets spil. Det betød også at Anna Sophie Okkels gled ud i periferien af landsholdet, og kun figurerede i bruttotruppen uden at komme med til nogle slutrunder.

Lynskifte til Aarhus

Derfor var det ikke en længere beslutningsproces, da hendes gamle klub, SK Aarhus, gerne ville have hende tilbage. Det blev til et lynskifte fra Randes, som Anna Sophie Okkels selv har kaldt for det perfekte skifte.

Selvom SK Aarhus var i økonomiske problemer, havde mistet profiler som Pearl van der Wissel og ikke klarede sig godt i ligaen, kunne det ikke være en bedre klub for Aarhus-spilleren. Her kunne hun få spilletid og være i en klub, hvor hun følte sig godt tilpas.

Samtidig blev der også kortere til medicinstudiet på Aarhus Universitet og kæresten og basketballspilleren Henrik Falsvig, der spiller i Bakken Bears.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.