Tørklædeklædt røver slog til

Røver er på fri fod efter at have truet sig med pistol til penge og cigaretter.

Artiklens øverste billede

Det gik vildt for sig på Pottemagertoften 2 kl. 9.56 mandag morgen i Højbjerg.

Maskeret med et tørklæde over hovedet og sort hat trængte en person af udenlandsk herkomst sig ind i Kwik Spar i Højbjerg.

Her truede han ekspedienten med en sølvfarvet pistol og fik dermed fat i et endnu ukendt beløb og cigaretter, som blev proppet ned i en pose med Spar-logo. Røveren forsvandt fra butikken i en ukendt retning.

Sådan beskrives han

Der er tale om en ung mand af udenlandsk herkomst på cirka 20 år, 175-180 cm høj, spinkel af bygning, iført grå bukser med hvidt mærke på højre baglomme, grå trøje med kraftig hvid lynlås foran.

Østjyllands Politi betegner mandens tørklæde som et "partisantørklæde", og gerningsmanden bar en sort hat.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan henvendelser rettes til Straffelovssektionen hos Østjyllands Politi.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen