Bundsgaard: Det bliver svært for Aarhus

Økonomiske ændringer der giver tab i Aarhus på ca. 110 mio. kr. kan betyde sparerunde.

Artiklens øverste billede
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) medgiver, at den nye udvikling forværrer Aarhus Kommunes muligheder for at levere velfærd til borgerne. Arkivfoto: Martin Dam Kristensen

Aarhus Kommune styrer muligvis mod endnu en sparerunde. Regeringen og Enhedslisten er blevet enige om at ændre det kommunale udligningssystem, der omfordeler penge fra rigere til fattigere kommuner. Det kommer til at koste Aarhus ca. 60 mio. kr. i tab fra 2013 og frem. Dertil skal lægges et yderligere tab på ca. 50 mio. kr. årligt, fordi også det såkaldte beskæftigelsestilskud for nylig er blevet ændret i Aarhus' disfavør. Beskæftigelsestilskuddet er med til at udligne kommunernes udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og aktivering af forsikrede ledige.

Sparerunde

Det konservative medlem af byrådets økonomiudvalg Niels Christian Selchau-Mark er ikke i tvivl om, at kommunen som konsekvens heraf styrer mod endnu en sparerunde i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger. Borgmester Jacob Bundsgaard (S) medgiver, at den nye udvikling har gjort budgetlægningen »klart vanskeligere«, og at den »forværrer Aarhus Kommunes muligheder for at levere velfærd til borgerne«, men han mener, at det er for tidligt at sige, om der bliver behov for en sparerunde. »Vi kender ikke den samlede økonomi for 2013, og vi er nødt til at afvente forhandlingerne mellem regeringen og KL. Der er aftalt en årlig offentlig vækst på 0,8 pct., men spørgsmålet er, hvordan den udmøntes. Jeg er nu ikke synderligt optimistisk på Aarhus' vegne i den forbindelse,« lyder det fra Jacob Bundsgaard. Men der er andre forhold, som er relevante i diskussionen, gør han opmærksom på. »Aarhus Kommune afsatte sidste år en bufferpulje til uforudsete udgifter, og vi ligger næsten 500 mio. kr. under budgettet for 2011. Der er bremset op rundt omkring,« siger borgmesteren. Venstres politiske leder i byrådet, rådmand Bünyamin Simsek, finder det urimeligt, at Aarhus straffes så hårdt økonomisk. »Regeringen lovede guld og grønne skove, hvis den kom til magten, men vi får det stik modsatte,« lyder det fra Bünyamin Simsek.

Alvorlige konsekvenser

Han kalder stramningerne »bekymrende«, og er ikke i tvivl om, at de vil få »alvorlige konsekvenser for Aarhus Kommune.« Samtidig frygter han, at de kommende forhandlinger mellem regeringen og KL kan føre til yderligere et kæmpetab for Aarhus. »Over de senere år har vi sparet over 1 mia. kr., og i 2011 har vi haft et mindre forbrug på 500 mio. kr. i forhold til budgettet. Jeg er spændt på, om det bliver udlagt sådan, at vi kan klare os for mindre og derfor ikke må bruge mere. I værste fald kan det koste Aarhus et trecifret millionbeløb - ud over de 110 mio. kr., vi allerede taler om,« vurderer Bünyamin Simsek. Niels Christian Selchau-Mark kalder det »bittert«, at Aarhus nu påtvinges yderligere økonomiske byrder, og han ærgrer sig i den forbindelse over, at der ikke blev taget hårdere fat ved det netop overståede forlig om skolelukninger og -omlægninger. V, K og DF trak sig fra forhandlingerne. »Man kunne have taget ordentligt ved og sagt, at man ønskede fortsat kvalitet i undervisningen, men med endnu færre skoler og lokaler. Den mulighed er afskrevet nu, fordi man valgte en mellemting, som ikke var i nærheden af, hvad konsulentfirmaet havde anbefalet selv i den mest skrabede af modellerne,« siger Niels Christian Selchau-Mark.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.