Højteknologisk dansk firma fyrer

De offentlige kunder holder igen og ordrene udebliver hos Terma, der må fyre 58 medarbejdere.

Årsagen er, at der simpelt hen ikke kommer ordrer nok ind fra de offentlige kunder på virksomhedens markeder. Terma udvikler kommando- og kontrolsystemer, radarsystemer, systemer til beskyttelse af fly, rumfartsteknologi og strukturdele til flyindustrien.

Landenes budgetter er pressede og det skaber nu mærkbare konsekvenser på afdelingerne i Grenå, Lystrup og Herlev.

Orienteret om udvikling

Fyringerne omfatter 24 timelønnede og 34 funktionærer fra forskellige faggrupper.

I en pressemeddelelse oplyser Terma, at Det Regionale Beskæftigelsesråd i Region Midtjylland løbende er blevet orienteret om udviklingen, og at der er aftalt en række tilbud til de opsagte blandt andet efteruddannelse og outplacement-forløb, psykologbistand og etablering af jobbank.

Terma beskæftiger i alt 1.235 medarbejdere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen