Spiritualitet sælger billetter

Øst for Paradis oplever voldsom interesse for deres spirituelle film. Eftermiddagens visning er udsolgt for længst.

Artiklens øverste billede
Direktør for Øst for Paradis Line Daugbjerg er overvældet af publikumsinteressen for spirituelle film. Biografen viser ekstraforestillinger for at efterkomme den store efterspørgsel. Foto: Ole Lind

Bookingtelefonen har de seneste dage kimet ekstra hos Øst for Paradis.

Spiritualitet på filmprogrammet har vist sig at være særdeles populært, og nu laver biografen en ekstra visning af ”Eckhart Tolle: Finding your life's purpose”.

Direktør for Øst For Paradis Line Daugbjerg er overvældet af interessen.

»Det er fantastisk. Vi oplever en helt vild interesse for spirituelle film. Vi har helt udsolgt til onsdagsfilmen, og nu laver vi så en ekstra visning i næste uge. For folk bliver jo ved med at ringe og spørge, om der ikke lige er en plads,« fortæller Line Daugbjerg.

Platform for det skæve

Biografen blev kontaktet af Fønix Musik og Film og var med det samme klar på at tage de alternative film ind.

»Vi er nysgerrige. Vores biograf er en platform for de skæve film - vi præsenterer alt fra de sorte komedier til de spirituelle film,« forklarer Line Daugbjerg, der forventede at sælge alt fra 10 til 100 billetter.

»Det er altid et sats, når vi tager mere alternative film ind. Men det er meget sjældent, at vi oplever sådan en succes med alternative film, som vi har gjort med de spirituelle. Vi er meget stolte af opbakningen. Det viser, hvilken mangfoldig by vi bor i,« siger biografdirektøren.

Helt ny filmtype

Hos Fønix Musik og Film har man gennem de seneste to år udvidet forretningen til også at omfatte udgivelsen af spirituelle film efter i 28 år at have udgivet musik til afspænding, meditation og mental træning. Direktør Ole Kjær fortæller, at Fønix Musik og Film på godt to år har rundet 20.000 solgte eksemplarer af deres bedst sælgende titler.

»Vi oplever en stor og stigende interesse for de spirituelle film. Vi tager hele tiden flere titler ind, og de gamle film sælger stadig,« siger Ole Kjær, der har udgivet 25-30 spirituelle, udenlandske film i Skandinavien.

De fleste er amerikanske, men genren er så ny, at den mangler at finde sin rette hylde.

»Genren er meget svær at definere eller sætte etikette på endnu. Det er ikke ligesom de amerikanske kærligheds- eller spændingsfilm, hvor man kører efter en fast skabelon, som man har fundet ud af virker - og det kan jo være meget underholdende og flot lavet. Men de her film er anderledes. Det handler om at udvide sin bevidsthed og tage bedre beslutninger i hverdagen. Nogle gange er de mere spillefilmsagtige, andre gange mere ovre i dokumentargenren, men de mangler at finde deres stil,« siger Ole Kjær.

I filmen ”Eckhart Tolle: Finding Your Life's Purpose”, der spiller i Øst for Paradis i aften, sidder den verdenskendte spirituelle lærer og forfatter Eckhart Tolle på en scene og taler hele filmen i gennem.

»Det lyder meget kedeligt, men det handler om at være til stede i nuet, og det må man sige, at han er. Det er ikke viden, men livsvisdom, han deler ud af,« forklarer Ole Kjær.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.