Nøgletyv meldte sig selv

En 23-årig mand mødte tirsdag aften op på politigården i Aarhus.

Artiklens øverste billede

Kl. 23.10 troppede en 23-årig mand op hos Østjyllands Politi for at fortælle, at han var den ene af de to nøgletyve, der i weekenden stak af med to pengeskabe hos IIS i Aarhus.

Forud var gået, at flere familiemedlemmer havde genkendt den unge mand og overtalt ham til at melde sig selv, fortæller politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.

”Jeg synes det er rigtig fint, at familien på den måde viser samfundsansvar, for det har givetvis ikke været en nem beslutning,” siger Mogens Brøndum.

Grundlovsforhør

Familien havde i forvejen kontaktet Østjyllands Politi og varslet, at den unge mand var på vej.

Den 23-årige, som ikke i forvejen er kendt af politiet, blev fængslet i fire uger, da han blev fremstilet i grundlovsforhør onsdag eftermiddag.

Nøgler mangler fortsat

Østjyllands Politi har fået navnet på den anden nøgletyv.

Om tilvejebringelsen af nøglerne til de omkring 150 aarhusianske institutioner er nært forestående, ønsker politikommissæren ikke at udtale sig om af hensyn til den videre efterforskning i sagen.

Efter indbruddet som blev opdaget mandag morgen, men som sikkert blev udført lørdag aften, har der været fem indbrud ”med rette nøgle” i aarhusianske institutioner, oplyser politikommissær Mogens Brøndum.

Dække udgifter

Aarhus Kommune vil få dækket alle udgifter til at gøre de 150 institutioner sikre mod indbrud med de gamle nøgler og koder til alarmanlæg, oplyser kommunikationsdirektør Kaspar Bach Habersaat, der erkender, at det var dumt at opbevare nøgler og koder det samme sted.

Rengøringsselskabet har nu ændret sikkerhedsprocedurerne omkring opbevaring af nøgler.

Aarhus Kommune har en forventning om, at ISS også dækker tabene fra de fem indbrud, der har været i kølvandet på nøgletyveriet, siger kommunikationschef Henrik Vinther Olesen fra forvaltningen for Børn og Unge.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen