På sommerferie i naturvidenskabens land

30 videbegærlige børn fra 4. til 7. klasse har valgt at tilbringe den første uge af deres sommerferie på Aarhus Universitet.

Artiklens øverste billede

Hvor de fleste børn har hungret efter sommerferiens første dag i flere måneder, har 30 børn fra 4.-7. klasse ganske frivilligt byttet den første friuge ud med en uges undervisning på Aarhus Universitet. De er nemlig vilde med naturvidenskab, og de elsker at eksperimentere.

De små ”nørder” får en uge med eksperimenter og fascinerende fortællinger om naturvidenskabens forunderlige verden og teknologiens fantastiske kunnen. Hver morgen fra den 29. juni til den 3. juli møder eleverne op på Steno Museet for først at få en spændende historie, hvorefter eleverne bliver præsenteret for forskellige fagdiscipliner inden for naturvidenskaben. Det foregår blandt andet i Væksthusene i Botanisk Have, hvor eleverne skal udforske planternes fascinerende verden. Derudover kommer eleverne til at kigge på universet og dets mange fænomener på Steno Museet, aflure moder jords hemmeligheder hos geologerne og lege med legorobotten Robert hos datalogerne.

Når ugen er slut, laver eleverne en udstilling, som deres forældre får mulighed for at komme og se.

Sommeruniversitet er dog ikke kun en uge med masser af viden. Ugen er også en oplagt mulighed for at knytte nye venskaber mellem børn, der har samme interesse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen