Kvinde blev røver for at få jakke
En ung kvinde truede sig til en Canada Goose-jakke.
Nok er det koldt i denne tid, men ikke så koldt at det skulle være nødvendigt at true sig til en varm jakke.
Men det var ikke desto mindre, hvad en 22-årig kvinde fra Århus har gjort.
Den 6. december opsøgte kvinden en anden kvinde på Rosenvangs Allé i Højbjerg, som over nettet havde sat sin jakke af mærket Canada Goose til salg.
Den 22-årige kvinde truede med en pistollignende genstand sælgeren til at udlevere jakken.
Kvinden blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør og skal nu sidde varetægtsfængslet i fire uger.