Røvere angreb fra to sider
En 25-årig århusianer blev skubbet omkuld og frarøvet sin tegnebog.
Manden var natten til søndag kl. 04 på vej hjem fra en tur i byen.
I Møllegade i Århus C så han en person komme gående ham i møde. Idet skulle passere hinanden blev den 25-årige skubbet hårdt i brystet, så han væltede omkuld.
Samtidig tog en anden person, der dukkede op bagfra, den 25-åriges tegnebog.
Manden der skubbede beskrives som mellem 18 og 22 år og 170-175 cm høj.
Signalement
Han talte dansk med accent, og var iført en halvlang lys frakke og en mørk hue.
Medgerningsmanden var ligeledes 170-175 cm høj og talte dansk med accent.
Den 25-årige nåede ikke at danne sig et bedre signalement inden begge mænd stak af i retning mod Vestergade.
Evt. oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på tlf.nr.: 87 31 14 48 eller 114