52-årig dræbt i højresvingsulykke
En ”klassisk” højresvingsulykke i Risskov kostede fredag en 52-årig cyklist livet.
En 52-årig mand fra Århus er blevet dræbt i, hvad vagtchef Jes Frederiksen fra Østjyllands Politi kalder for en ”klassisk” højresvingsulykke.
Ulykken skete fredag eftermiddag på Grenåvej ved Hørgårdsvej, da en lastbilschauffør tilsyneladende overså cyklisten
”Vi fik en anmeldelse klokken 12.36 af nogle, der kom forbi derude,” siger Jes Frederiksen til jp.dk.
To ulykker i dag
Han oplyser, at lastbilens chauffør er uskadt og ikke er anholdt.
Tidligere i dag har der været en lignende ulykke på Nørrebro i København, hvor en midaldrende kvindelig cyklist blev indlagt i kritisk tilstand.
LÆS OGSÅ: Cyklist i kritisk tilstand efter ulykke
LÆS OGSÅ: Cyklister slår alarm efter femte dødsoffer
LÆS OGSÅ: Cyklist dræbt i højresvingsulykke