Røver truede med brosten

Bevæbnet med en brosten forsøgte en mand at begå røveri mod en kiosk i Århus søndag aften.

Omkring klokken 19.30 søndag aften forsøgte en mand at begå røveri mod en kiosk på Banegårdspladsen i Århus.

"Han truede med en brosten og sagde, at det siger var et røveri, og at han ville have alle pengene i kasseapparatet," fortæller vagthavende ved Østjylands Politi, Per Bennekov.

Røver og offer stak af

Kioskens ekspedient i kiosken blev forskrækket og forsøgte at gemme sig i kioskens baglokale.

"Ekspedienten blev bange, da røveren truede med brostenen og løb ud i baglokalet. Det gjorde, at manden også blev bange, og han stak af fra stedet," fortæller Per Bennekov.

Politiet søger hjælp

Han tilføjer, at politiet meget gerne vil høre fra eventuelle vidner, eller folk, der kan have oplysninger i sagen.

Gerningsmanden beskrives som en ca. 40 år-årig mand af "grønlandsk udseende". Han var omkring 170 cm høj og iført blå kasket og rød vindjakke.

Ifølge politiets vagthavende, Per Bennekov, så gerningsmanden "alkoholiseret" ud.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen