Weekend med masser af politi på vejene

En uges jagt på især spiritus- og narkobilister intensiveres i denne weekend.

Hele den forgangne uge har politiet forøget kontrollen for at få ram på særligt spiritus- og narkobilister.

Det er nemlig sommermånederne og ikke i julen, det er højtid for spirituskørsel.

Politiets kontrol har været del af kampagnen ”Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist”, som også er blevet synliggjort gennem tv-spots.

Intensiverer indsatsen

Fra fredag intensiverer politiet indsatsten for at få ram på trafiksynderne i Østjylland.

Det vil atter være med fokus på spiritus- og narkobilisterne men det betyder ikke at andre trafiksyndere kan regne med at slippe for politiets opmærksomhed, lyder meddelelsen fra Østjyllands Politi.

Fulde trafikanter er hvert år skyld i 100 dræbte og 1.000 kvæstede mennesker i trafikken.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen