Knockoutet: Dennis Ceylans vej mod VM-kamp endte på gulvet

Bokseren Dennis Ceylan indkasserede sit første nederlag lørdag aften, og nu ved han ikke, hvor det efterlader hans boksekarriere, men han garanterer, at den ikke er slut.

Artiklens øverste billede
»Jeg tabte til en bedre bokser på dagen, og han ligger altså i top 10 i verden, så det er ikke verdens undergang,« siger Dennis Ceylan efter nederlaget til den engelske bokser Josh Warrington. Foto: Benjamin Nørskov

Et turbulent år med et uheldigt EM-titelforsvar, en positiv kokaintest og en aflyst storkamp på Wembley, London, tog lørdag aften endnu en drejning, da den aarhusianske bokser Dennis Ceylan foran 10.000 blodtørstige engelske fans endte i gulvet, knockoutet af engelske Josh Warrington.

Det stod allerede klart inden kampen, at Dennis Ceylan stod over for karrierens hidtil sværeste modstander, mens det også var første gang, at han skulle bokse på en frygtindgydende udebane, som First Direct Arena i Leeds, England, var det lørdag aften. Samtidig var kampen på forhånd udråbt til at være en kvalifikationskamp til at få en VM-kamp i IBF-regi mod walisiske Lee Selby. En kamp, som Josh Warrington altså nu formentlig kan se frem til.

Dennis Ceylan kom ellers godt ind i kampen, hvor han efter de første fire runder lykkedes med at udnytte sin længere rækkevidde og forsøgte at styre kampen i offensiv stil. Desværre kostede det også slag den anden vej, og Josh Warrington lignede en mand med mere fysisk overskud, som kampen skred frem, og englænderen var overlegen, når han fik lov at komme helt ind på kroppen af aarhusianeren.

Fra syvende omgang og frem til 10. omgang, som også blev kampens sidste, mistede Dennis Ceylan momentum, og da Josh Warrington på en god kombination ramte Dennis Ceylan rent i hovedet to gange i træk, måtte danskeren en tur i gulvet.

Kamplederen begyndte at tælle til 10, men Dennis Ceylan formåede at rejse sig på 9. Få sekunder senere lå han der så igen, men denne gang ude af stand til at kæmpe videre.

Fremtiden er usikker

Nederlaget er det første i 28-årige Dennis Ceylans karriere, og det er endnu uvist, hvad det får af betydning for hans fremtidige boksekarriere, hvor en VM-kamp hele tiden har været det store mål.

Hvis det ikke ser umuligt ud for Dennis Ceylan nu efter knockoutnederlaget, ser det i hvert fald ud til at blive en lang vej at komme tilbage på toppen af bokseforbundenes ranglister, hvor han inden kampen var rangeret som den sjette bedste fjervægtsbokser i IBF-regi.

Aarhusianerne slår dog efter nederlaget fast, at han er klar til at fortsætte sin karriere, også selv om det betyder, at han formentlig nu skal tage skridtet ned, hvad angår sværhedsgraden af modstandere.

»Nederlaget sender mig nogle år tilbage. Men jeg er klar til det. Jeg tabte til en bedre bokser på dagen, og han ligger altså i top 10 i verden, så det er ikke verdens undergang. Det er ikke en umulig opgave at slå ham, og jeg har også mod på at møde ham igen. Men jeg er klar på at træde et skridt tilbage og begynde at kravle opad på ranglisterne igen,« siger Dennis Ceylan.

Warrington overraskede

Dennis Ceylan lagde dagen efter nederlaget ikke skjul på, at han selvfølgelig havde håbet, at han vandt kampen mod Josh Warrington.

Men han erkender også, at englænderen overraskede ham lørdag aften.

»Han var bedre, end jeg regnede med. Jeg kom fint fra start, men derfra ved jeg ikke engang, hvad det er, som går galt for mig. Han holder sin taktik hele vejen igennem, hvor han står kompakt og kommer ind i tætte in fights. Det fik mig lidt ud af min taktik. Så jeg må jo bare sige, at han viste sig at være bedre forberedt, end jeg var. Jeg tabte til en bedre bokser på dagen, så der er ikke så meget at sige til, at det endte sådan,« siger Dennis Ceylan.

Det er første gang, at Dennis Ceylan prøver at tabe i sin professionelle boksekarriere, men det er naturligvis også første gang, han prøver at blive knockoutet.

Det var tydeligt, at aarhusianeren, som kampen skred frem, blev mere og mere mærket af Josh Warringtons slag, som fik lov at passere forbi Dennis Ceylans parader. Både til kroppen og til hovedet.

Dennis Ceylan fortæller da også, at han var mærket frem til, at han i 10. omgang blev knockoutet.

»Vi bankede hovederne sammen nogle gange, og i min venstre side af hovedet kunne jeg mærke, at jeg havde fået en skalle. Lige ind i tindingen. Den sad i lang tid og dunkede, synes jeg. Så det er lidt noget røv. Men jeg kan ikke tage noget fra ham. Han boksede bedre, end jeg gjorde på dagen, så det var helt fair,« siger Dennis Ceylan.

Aarhusianeren ved altså ikke, hvad næste skridt i karrieren er, men han garanterer, at han nok skal komme tilbage, når han er kommet sig oven på nederlaget.

»Det er selvfølgelig rigtig nederen at have tabt en kamp, og det ærgrer mig rigtig meget, men det har ikke slået mig ud, overhovedet ikke. Jeg har mod på mere boksning,« siger Dennis Ceylan.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.