Ceylan klar til at træde ind på den helt store boksescene: Glæder sig til at bokse foran 10.000 »stive« englændere

Den aarhusianske bokser Dennis Ceylan står over for karrierens største kamp mod den formentlig bedste modstander, han har mødt, og han har aldrig været mere klar.

Artiklens øverste billede
Dennis Ceylan har trænet hårdere end nogensinde før inden mødet med britiske Josh Warrington. Foto: Gregers Tycho

Op mod 10.000 larmende, engelske boksefans er lørdag aften klar til at gøre livet så surt, som de overhovedet kan for den aarhusianske bokser Dennis Ceylan, når han skal forsøge at banke hjemmebane-helten Josh Warrington i Leeds, England.

Kampen er på flere måder den største udfordring i 28-årige Dennis Ceylans karriere. For det første kommer den 26-årige englænder til kampen med imponerende 25 sejre i 25 kampe, men han er også rangeret som den ottendebedste fjervægtsbokser i verden ifølge det uafhængige boksemedie BoxRec.com. En liste, som Dennis Ceylan indtager 35.-pladsen på.

Læg dertil, at Dennis Ceylan aldrig har prøvet at bokse foran knap 10.000 udebanefans, og at vinderen af kampen står til at møde IBF-verdensmesteren, Lee Selby, i en kamp om VM-bæltet.

Alt dette er Dennis Ceylan selvfølgelig godt klar over, men selvom Josh Warrington og den engelske presse forsøgte at få danskeren på tynd is til torsdagens pressemøde ved at sætte spørgsmålstegn ved hans chancer, var Dennis Ceylan ydmyg og rolig i sine svar.

»Vi må se, om jeg kan slå Josh Warrington. Det finder vi ud af på lørdag, hvor den bedste mand må vinde,« svarede Dennis Ceylan roligt og uden at gå i hanekamp, da en engelsk journalist spurgte, hvad i alverden der fik danskeren til at tro, at han havde en chance mod Josh Warrington.

Forberedelser uden sjov

Bevares, Josh Warrington har nogle flotte resultater på sit cv, hvor han i maj i år bl.a. slog den tidligere IBF-verdensmester spanske Kiko Martinez.

Men Dennis Ceylan, der har vundet 18 kampe og bokset to uafgjort i sin karriere, fortæller, at han er helt rolig ved at skulle møde Josh Warrington lørdag aften, hvor der altså er en VM-kamp på spil.

Årsagen skal ifølge aarhusianeren findes i, at han aldrig har været så godt forberedt til en kamp, som han er denne gang.

»Jeg ved godt, at det er en kliché, men jeg har seriøst aldrig været så forberedt som denne gang. Jeg har ikke lavet andet end at koncentrere mig om min kost, mine børn og min træning. Jeg har ikke været ude med mine venner eller noget som helst. Jeg har bare taget direkte hjem efter træning, slappet af, gået en tur, sovet, spist, trænet osv. Det har været kedeligt, men det har været nødvendigt,« siger Dennis Ceylan.

Nødvendigheden består selvfølgelig i, at bare et enkelt nederlag for en bokser kan være med til at sende ham eller hende på pension. Eller i bedste fald et godt stykke tilbage i karrieren. Det handler om det store 0 ud for antal nederlag i karrieren.

Men for Dennis Ceylan står der også meget ære og respekt på spil, når han går i ringen i First Direct Arena i Leeds sent lørdag aften.

Aarhusianeren føler nemlig, at han har meget at bevise over for venner, trænere og fans, efter han i sommer blev testet positiv for brug af kokain, hvilket kostede ham en titelkamp mod engelske Kid Gallahad, der skulle have været bokset i juli på Wembley i London.

»Jeg skal først og fremmest ud og vinde en masse fans tilbage, efter jeg dummede mig og tog kokain. Jeg har taget min straf nu, jeg har taget de huk, jeg fortjener, og nu skal jeg videre. Det er en stor kamp det her, og det er en kamp, som kan give mig en VM-kamp i IBF-regi. Derfor har jeg gjort ekstra meget denne gang, og jeg ser meget frem til at bokse mod ham,« siger Dennis Ceylan.

Glæder sig til udebanen

Josh Warrington udtrykte derimod på torsdagens pressemøde, at han er ret overbevist om, at det bliver ham, som vinder lørdagens kamp på hjemmebanen i Leeds.

Både fordi englænderen mener, at han er bedre end Dennis Ceylan, men også fordi han regner med, at aarhusianeren bliver skræmt af den vilde lydkulisse, der ifølge ham bliver i First Direct Arena.

Dennis Ceylan gjorde intet for at mane den påstand til jorden på pressemødet, hvor han blot svarede, at det kunne godt være, at englænderen fik ret.

Englænder får problemer

Men inderst inde glæder den 28-årige aarhusianer sig utrolig meget til at blive kastet for de mange engelske fans.

»For mig er det jo bare fedt, hvis der bliver knald på. Jeg kan godt lide sådan noget, og jeg ved sgu da godt, at jeg er på udebane, og det ikke er mig, de hepper på. Men det er jo bare stive englændere, som råber. Så længe de ikke kaster med ting, er det fint. De hygger sig bare, og boksning er jo showbusiness. Det giver en fed stemning, og det tænder mig bare endnu mere,« siger Dennis Ceylan.

Det er dog ofte set i boksning, at det kan være en stor ulempe at bokse på udebane, hvis boksekampen bliver tæt. Stemningen og dommeren plejer gerne at hælde en smule til hjemmebane-bokseren, hvis det er svært at skelne mellem, hvem der er bedst.

Derfor er Dennis Ceylan heller ikke i tvivl om, hvad taktikken for lørdagens kamp er.

»Jeg tror, det bliver en rigtig, rigtig fed kamp, og jeg tror, Josh Warrington får større problemer, end han, hans team og hele England regner med. Jeg forventer, at jeg er stærkere end ham rent fysisk, men jeg er på udebane. Derfor er der ikke tid til, at jeg står tilbage og er defensiv. Jeg skal fremad,« siger Dennis Ceylan.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.