Infrastrukturen får en overhaling og Bering-Bedervejen fremrykkes i ny budgetaftale

Artiklens øverste billede
»Bering-Bedervejen er nødvendig, for der er ingen tvivl om, at aarhusianerne oplever, at rigtig meget sander til trafikalt,« siger Venstres Gert Bjerregaard. Arkivfoto: Jan Dagø

30 mio. kr. til en forbedring af vejnettet. 20 mio. kr. til at gøre skolevejene mere sikre. Og ikke mindst 140 mio. kr. til en ny omfartsvej mellem Beder og Bering.

Det er tre konkrete investeringer i infrastruktur, som fremgår af årets budgetaftale, der blev offentliggjort fredag.

Her har forligspartierne i Aarhus Byråd alt i alt afsat 341 mio. kr. til infrastruktur mellem 2018 og 2021. Størstedelen af pengene kommer fra kommunens mobilitets- og vejfond, Move, mens der også afsættes 135 mio. kr. fra Aarhus Kommunes reserve til »øvrig infrastruktur«.

Ifølge rådmanden for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), trænger infrastrukturen i Aarhus til et løft:

»Budgetaftalen betyder, at vi kan komme videre med indsatsen for at gøre det lettere at komme rundt i byen. Det gælder både for bilisterne, cyklisterne, fodgængerne og passagererne i den kollektive trafik. Byen er under forandring med tusindvis af flere borgere hvert år, og det kræver investeringer i alle transportformer, hvis vi skal gøre Aarhus til en bedre by for alle lyder det fra Kristian Würtz.

Aarhus Kommune investerer blandt andet 20 mio. kr. i at gøre skolevejene mere sikre. I 2016 udarbejdede Aarhus Kommune en prioriteringsliste over de skoler, og her landede Frederiksbjerg Skole (på billedet red.) på en delt førsteplads over de skoler, hvor kommunen vurderer, at en investering kan gøre bedst virkning.

»Aftalen sikrer nogle rigtigt store og vigtige investeringer i vores by. Med dette budgetforlig sætter vi en tyk streg under, at vi ikke bare skal bruge vores store vækst til at bygge byen større. Vi skal bruge den til at bygge byen bedre. Vi tager de første lange skridt mod at plante 10.000 flere træer i byen, vi har reserveret penge til at gøre gaderne mere trygge der, hvor aarhusianerne bor, og så investerer vi markant i nye veje og mere letbane,« tilføjer Kristian Wurtz.

Lang vej

Når det kommer til investeringen i infrastruktur, ligger det største udlæg på punktet omkring Bering-Bedervejen. Investeringen gør det muligt, at vejen kommer til at stå færdig senest i 2022 – to år tidligere end ellers planlagt.

Bering-Bedervejen bliver en 13 km lang forbindelse mellem Oddervej og Motorvej E45, og fællesrådsformanden i Beder-Malling, Jørgen Friis Bak, har længe haft et ønske om at etablere omfartsvejen:

»I vores fællesråd har vi kæmpet for omfartsvejen i mere end 20 år. Bering-Bedervejen kan gavne den håbløse trafikale situation i Aarhus Kommune, da der er stort pres på ringvejen, Genvejen og ringgaden, som med en ny omfartsvej kan blive aflastet. Så det er på høje tid, at vejen nu ser ud til at blive til noget,« siger han.

At Bering-Bedervejen etableres, vækker ligeledes politisk glæde.

V med armene oppe

Fra Gert Bjerregaard (V), medlem af teknisk udvalg, lyder det:

»Vi har i en årrække kæmpet for Bering-Bedervejen, og før i år er der desværre ingen, der har lyttet til vores ønsker. I det oprindelige udspil fra borgmesteren lød det ellers, at vejen først skulle stå færdig i 2025, men det mente vi i Venstre ikke var hurtigt nok. Derfor har vi også armene helt oppe over hovedet,« siger han og tilføjer:

»Bering-Bedervejen er nødvendig, for der er ingen tvivl om, at aarhusianerne oplever, at rigtig meget sander til trafikalt. Vi bliver flere aarhusianere og får flere biler på vejene. Der er ingen mennesker i Aarhus, der kan leve med en dårlig trafikudvikling. Det er til gavn fra både den almindelige borger og erhvervslivet,« siger han.

Også Steen B. Andersen (S), medlem af teknisk udvalg, er tilfreds:

»Da jeg gik ind i byrådspolitik for 12 år siden, var det med et mål om at realisere Bering-Bedervejen. Derfor er jeg utroligt glad for, at vi endelig kan give dette nødvendige løft til infrastrukturen,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.