Syv spørgsmål – og svar – til budgetforslaget

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) fremlagde tirsdag sit forslag til budgettet for Aarhus Kommune for de næste fire år. Men der er lang vej, til det endelige budget for 2018-2021 er på plads. JP Aarhus besvarer syv spørgsmål om budgettet.

Artiklens øverste billede
Kaffe og kompromiser. Forhandlinger om budgettet kan ofte trække ud, så der skal tankes op undervejs, som borgmester Jacob Bundsgaard (S) og Rabih Azad-Ahmad (R) her gør ved forhandlingerne i 2013. Arkivfoto: Gregers Tycho

Hvor mange penge har politikerne i denne omgang mulighed for at prioritere til nye initiativer?

En stor del af Aarhus Kommunes nettobudget på godt 20 mia. kr. er afsat til faste udgifter, der skal afholdes som følge af lovgivning. Herunder bl.a til skoler, daginstitutioner og plejehjem. Ifølge forslaget til budget 2018-2021 viser nøgletallene et årligt råderum på driftsudgifterne på 42 mio. kr., når borgmesterens fremsatte prioriteter i budgettet til whistleblowerordningen, Borgernes Psykiatrihus, drift af byparken i Gellerup samt udvikling af turisme og den internationale infrastruktur er regnet med.

Hvis disse tiltag ikke indarbejdes, vil det årlige råderum være 11 mio. kr. større. Hvis byrådet ønsker at prioritere flere penge, så skal partierne finde besparelser på andre områder.

Kan de politiske partier forhandle om, hvad alle pengene skal bruges til?

Nej. I budgetforliget for 2017 blev det aftalt, at halvdelen af gevinsten ved såkaldt selvbudgettering skal udmøntes af forligspartierne. 14,5 mio. kr. af det årlige råderum reserveres derfor til udmøntning af forligspartierne bag budget 2017. Beløbet er dermed reserveret til forhandling mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre.

Hvor mange penge har politikerne i denne omgang mulighed for at prioritere til nye anlæg og infrastruktur?

I budgetforslaget fra Borgmesterens Afdeling er der afsat penge til en lang række anlægsinvesteringer. Herunder Bering-Bedervejen og letbane til Aarhus Ø.

Borgmesteren har i sit forslag prioriteret udmøntningen af 350 mio. kr. i 2018-2021 samt to puljer af 80 mio. kr. til øvrige anlæg. Tilbage er, hvis borgmesteren kan finde flertal for sit forslag, 21,4 mio. kr., som byrådet kan bruge til andre anlægsinvesteringer i resten af budgetperioden.

Må Aarhus Kommune bygge for 1,9 mia. kr. i 2018?

Alene i 2018 har Aarhus Kommune budgetterede anlægsudgifter på 1,9 mia. kr. I beløbet er købsprisen på 400 mio. kr. for det tidligere amtssygehus.

Men Aarhus Kommune får næppe tilladelse til at bruge så mange anlægskroner næste år. Kommunernes samlede anlægsbudget er efter aftale med staten fastsat til 17 mia. kr.

Hvis Aarhus skal bruge 1,9 mia. kr., svarer det ifølge Aarhus Kommune til 11 pct. af det samlede budget, mens Aarhus Kommune i forhold til befolkningstal kun udgør 6 pct. Derfor skal kommunen formentlig skære anlægsudgifterne i 2018 ned.

Hvor kommer pengene fra?

Aarhus Kommune får penge via bl.a. bloktilskud fra staten og kommuneskatten. Kommunen har gennem de senere år iværksat effektiviseringer, som giver mulighed for at bruge penge på nye initiativer. Bl.a. var der i 2011 75,1 medarbejdere pr. 1.000 indbyggere, mens det tal i 2020 vil være faldet til 64,5.

I 2015 er der gennemført effektiviseringer for 156 mio. kr. Samtidig forudsættes der hvert år gennemført reelle effektiviseringer for mindst 115 mio. kr.

I budgetforslaget fra Borgmesterens Afdeling er der også fundet penge til borgmesterens forslag på nye måder. Bl.a. ved at slette et tab på 200 mio. kr. på det såkaldte beskæftigelsestilskud fra 2019. Samtidig er der lagt op til, at kommunen skal investere en større procentdel af sin formue i aktier og indføre en ny intern barselsudligningsordning i kommunen. Ordningen vil ikke betyde noget for de ansatte, men de forskellige magistratsafdelinger skal betale et større beløb til barselsordningen.

Samlet vil der ifølge budgetforslaget i perioden 2016-2021 være et årligt driftsoverskud på gennemsnitligt 514 mio. kr., hvilket er under måltallet for driftsoverskuddet på 599 mio. kr.

Hvorfor er Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke helt tilfredse med budgettet, når det nu indeholder mange af de to partiers krav om forbedringer i infrastrukturen?

Det er generelt altid vigtigt for de enkelte partier at sætte et særligt aftryk på en budgetaftale. Især i et valgår.

Men derudover er Venstre bl.a. bekymret for, at kommunens gæld med forslaget bliver meget større, og for at der er lagt flere forhold ind i budgettet, som kan øge risikoen – herunder det omtalte tab på beskæftigelsestilskuddet for kun 2018.

Venstre er heller ikke tilfreds med forslaget om omlægning af barselsordningen, der vil betyde en årlig merudgift i magistratsafdelingerne inden for eksisterende budgetter. Ifølge Venstre vil det betyde besparelser på op til 100 mio. kr.

Det Konservative Folkeparti mener også, at der er mange løse ender i budgetforslaget – bl.a. omkring igangsættelsen og planlægningen af Bering-Bedervejen. Partiet vil også gerne se på andre infrastrukturforslag.

Hvornår forhandler byrådspolitikerne?

Borgmesterens budgetforslag skal behandles af magistraten på mandag. Den 14. september skal forslaget førstebehandles af byrådet.

Senest den 15. september skal nye forslag være indsendt, og den 19., 21. og 22. september er der aftalt forhandlinger om budgettet, som skal andenbehandles af byrådet den 12. oktober.

Herefter er budget 2017 aftalt mellem forligsparterne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.