Borgmester: Der skal bruges 1 mia. kr. på trafik

Trafikproblemer præger budgetforslaget fra borgmester Jacob Bundsgaard (S), der vil afsætte 1 mia. kr. til infrastruktur. Byrådspartier undrer sig.

Artiklens øverste billede
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) vil investere omkring 1 mia. kr. på bl.a. igangsættelse af omfartsvejen Bering-Beder, en letbanestrækning til Aarhus Ø og 75 mio. kr. til Aarhus Lufthavn. Ifølge borgmesteren handler det om at fastholde væksten i byen. Foto: Aarhus Kommune

I de kommende fire år skal Aarhus Kommune bruge sit økonomiske overskud på især infrastruktur.

Det foreslår borgmester Jacob Bundsgaard (S), som vil investere omkring 1 mia. kr. på bl.a. igangsættelse af omfartsvejen Bering-Beder, en letbanestrækning til Aarhus Ø og 75 mio. kr. til Aarhus Lufthavn. Ifølge borgmesteren handler det om at fastholde væksten i byen.

»Aarhus er på vej til at udvikle sig til en storby. Det er en vækstudvikling, der kræver investeringer i infrastruktur i en helt ny skala. Aarhus har balance i økonomien, så derfor er der plads til at lave nogle meget store investeringer. Bl.a. er der fundet fuld finansiering af Bering-Bedervejen og etablering af en ny skole i Nye-området,« siger Jacob Bundsgaard.

I borgmesterens budgetforslag, som skal førstebehandles af Aarhus Byråd den 14. september, er der også lagt op til bl.a. 5 mio. kr. til etablering og drift af Borgernes Psykiatrihus, 0,5 mio. kr. til en whistleblowerordning og 25 mio. kr. mere om året til kommunens Move-fond, der afsætter penge til mobilitetsprojekter i kommunen.

Hos de borgerlige partier, der gennem de senere år har kæmpet forgæves for flere penge til den lokale infrastruktur under budgetforhandlingerne, undrer man sig.

»Det er positivt, at borgmesteren nu vil arbejde for, at finansieringen af Bering-Bedervejen falder på plads. Tilsyneladende dog først i 2024, så derfor vil vi forhandle for at fremrykke dette til 2020-2021. Samtidig er vi bl.a. bekymret for forslaget om, at en ny etape af letbanen til Aarhus Ø finansieres via byudviklingsøkonomi på Aarhus Ø uden grundig analyse. Derfor foreslår vi, at der igangsættes en analyse, inden der fremsendes en indstilling til byrådet om forslaget,« siger Bünyamin Simsek (V), leder af Venstre i Aarhus Byråd.

Også De Konservative mener, at der er brug for mere analysearbejde, hvis byråds-partierne skal tage stilling til bl.a. forslaget om 75 mio. kr. til Aarhus Lufthavn.

»I det hele taget er der mange ubekendte i dette budget. Men det er glædeligt, at borgmesteren er indstillet på at finde penge til infrastrukturproblemerne i et valgår. Vi har brugt næsten en valgperiode på at få borgmesteren overbevist om, at der skal bruges penge på Bering-Bedervejen. Nu mangler vi bare datoerne for, hvornår arbejdet går i gang,« siger den konservative leder, Marc Perera Christensen.

SF og Enhedslisten i Aarhus Byråd savner flere penge til velfærdsydelser i budgetforslaget.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.